Kendte bar-brødre med ulovligt million-lån

Old Irish Pub-kædens ejere og stiftere, Peder og Kristian Blak, træder ind i rækken af erhvervsfolk, som har taget et ulovligt aktionærlån

Peder Blak (på billedet) og broderen Kristian Blak står bag Old Irish Pub-kæden, der har 37 barer i tre lande.  Foto: Ritzau Scanpix/Linda Kastrup
Peder Blak (på billedet) og broderen Kristian Blak står bag Old Irish Pub-kæden, der har 37 barer i tre lande. Foto: Ritzau Scanpix/Linda Kastrup

Tvillingebrødrene Peder og Kristian Blak, der er blevet mangemillionærer på den populære bar-kæde Old Irish Pub, har været med til at hæve et ulovligt aktionærlån på 2,3 mio. kr.

Det fremgår af det seneste årsregnskab for Old Irish Pub Denmark A/S.

Peder Blak (tv.) har sammen med sin tvillingebror Kristian (th.) stiftet Old Irish Pub-kæden. De er begge på skift blevet idømt konkurskarantæne. På knæ er det en tidligere driftsdirektør, som ikke er tilknyttet kæden længere. Arkivfoto: Henrik Ole Jensen/Herning Folkeblad Tæt på Ustoppelige konkurs-tvillinger millionærer på kendt barkæde

Her har revisoren anmærket det ulovlige aktionærlån.

'Selskabet har i strid med selskabslovens § 210 ydet et lån til dets tidligere administrationsselskab, og ledelsen kan ifalde ansvar herfor.'

I regnskabet fremgår det også, at pengene nu er blevet tilbagebetalt.

Det ulovlige aktionærlån er langt fra den eneste sag om brødrenes tvivlsomme forretningsførelse. Det kan du læse meget mere om herunder:

Peder Blak (tv.) har sammen med sin tvillingebror Kristian (th.) stiftet Old Irish Pub-kæden. De er begge på skift blevet idømt konkurskarantæne. På knæ er det en tidligere driftsdirektør, som ikke er tilknyttet kæden længere. Arkivfoto: Henrik Ole Jensen/Herning Folkeblad Tæt på Ustoppelige konkurs-tvillinger millionærer på kendt barkæde

Peder og Kristian Blak har ikke svaret på Ekstra Bladets henvendelse.

Hvad er et ulovligt aktionærlån?

Et ulovligt aktionærlån er, når ejeren af en virksomhed trækker penge ud af selskabet uden at betale skat.

Som udgangspunkt må ejeren af et selskab kun trække penge ud én gang om året i forbindelse med regnskabsårets afslutning. Det kaldes at udlodde udbytte, altså at dele ud af virksomhedens overskud eller egenkapital til ejerne.

Udbytte beskattes, men ved de ulovlige aktionærlån kan penge trækkes ud af selskabet når som helst, og derved kan man undgå at betale skat.

Udover at undgå skattesnyd, er det også ulovligt for at sikre kreditorerne i et selskab. På den måde kan pengene i et selskab ikke forsvinde ud i den blå luft, hvis det pludselig går konkurs.

Mens nogle tager ulovlige aktionærlån ved en fejl, så er der naturligvis også andre, som gør det helt bevidst.

De ulovlige aktionærlån har det seneste år været hyppigt beskrevet i medierne.

Ekstra Bladet har i den forbindelse bl.a. kunne fortælle flere historier om bl.a. rockmusikeren Tim Christensen, gummistøvle-dronningen Ilse Jacobsen og Lego-arvingen Anders Kirk Johansen, som alle havde taget lån i strid med selskabsloven.

Foto: Linda Johansen, Mogens Flindt, Klavs Bo Christensen, Per Arnesen. Redigering: Kristian Hansen Plus Her er de kendte med ulovlige lån

67 kommentarer
Vis kommentarer