Kendte på stribe bryder loven: Her er fidusen

Hvis ejeren af en virksomhed låner penge fra sit selskab til sig selv, kan ejeren undgå at betale skat

Serieinvestoren Peter Warnøe er blevet politianmeldt, efter det kom frem, at han bevidst havde taget flere ulovlige aktionærlån. Foto: Anders Ladefoged/Ritzau Scanpix
Serieinvestoren Peter Warnøe er blevet politianmeldt, efter det kom frem, at han bevidst havde taget flere ulovlige aktionærlån. Foto: Anders Ladefoged/Ritzau Scanpix

Peter Warnøe, Ilse Jacobsen og Lego-arvingen Anders Kirk Johansen er den seneste tid blevet afsløret i at have foretaget ulovlige aktionærlån.

Senest mandag har Ekstra Bladet kunnet fortælle, at Anders Kirk Johansen tog flere ulovlige aktionærlån i sine selskaber. Blandt andet et lån på 72 millioner kroner i 2015, der dog blev tilbagebetalt til selskabet efterfølgende.

Størst konsekvenser har det haft for Peter Warnøe, der blandt andet har måttet trække sig fra 'Løvens hule', efter det kom frem, at han i 'desperation' har taget ulovlige aktionærlån over en årrække.

Lånene fungerer i al sin enkelthed ved, at ejeren af en virksomhed låner penge til sig selv via firmaet. Det kan ejeren i princippet gøre så simpelt som at overføre penge fra en firmakonto til sin egen private konto.

Men hvad er fidusen egentligt ved at tage disse ulovlige aktionærlån?

Ekstra Bladet har forhørt sig hos Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet. Han nævner to overordnede grunde til, at lånene er ulovlige.

Kan dræne selskab
Den første handler om at beskytte dem, der måtte have penge til gode i et selskab, der går konkurs.

-  Det handler både om skat og beskyttelse af kreditorer. Hvis et selskab er på vej til at gå konkurs, og man skylder nogen noget, så skal de kreditorer kunne dele de penge, der måtte være tilbage i selskabet. Og så nytter det jo ikke noget, hvis man har lånt selskabets sidste midler ud til selskabets hovedaktionær.

- Slet ikke, hvis der har foregået noget skummelt i selskabet, og hovedaktionæren i virkeligheden er en stråmand og er forsvundet, siger professoren.

Aktionærlån kan være lovlige

Et aktionærlån, også kaldet kapitalejerlån, er ikke per definition ulovligt. Men der er skrappe regler for, hvornår det er lovligt for en ejer af en virksomhed at låne penge i selskabet.

For det første skal lånet gives på markedsvilkår, og der skal være kapital nok i selskabet til, at det kan gøres, uden at selskabet kommer i vanskeligheder.

Ydermere skal lånet godkendes på en generalforsamling, eller ledelsen skal have bemyndigelse fra generalforsamlingen til at godkende lånet, ligesom selskabet skal foretage en kreditvurdering af låntageren.

Erhvervsstyrelsen, der fører kontrol med selskaberne, skriver på sin hjemmeside, at det 'erfaringsmæssigt er langt de fleste kapitalejerlån ulovlige'.

Kilde: Erhvervsstyrelsen

500 millioner
Erhvervsstyrelsen, der fører kontrol med selskaberne og de ulovlige aktionærlån, har bare i år 2018 rejst krav om tilbagebetaling af ulovlige aktionærlån på 500 millioner kroner, skrev Børsen i september.

Og der er mange skattekroner at slippe for at betale ved de ulovlige lån, fortæller Per Nikolaj Bukh.

- Når man betaler personskat, så har man en skattesats alt efter sin indkomst. Og når man får udbytte udbetalt, betaler man udbytteskat.

- Men hvis man i stedet for at betale skat af de penge, man får fra selskabet, låner dem ud til sig selv og for eksempel tager to procent i rente, så har man jo snydt. For det er jo meget bedre at betale to procent i rente end at betale skat.

- Men meningen er jo ikke, at man skal kunne slippe for at betale skat ved at låne pengene til sig selv, siger han.

Professoren understreger dog samtidig, at mange tilfælde af ulovlige aktionærlån sker ved en fejl, der let kan rettes op på.

Hvis pengene hurtigt betales tilbage til selskabet, som i tilfældet med Anders Kirk Johansen, er der da heller ikke umiddelbart noget at vinde for virksomhedsejeren.

83 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere