Kjeld Kirk Kristiansen stopper i Lego-bestyrelse

Kjeld Kirk Kristiansen træder ud af bestyrelsen i Lego A/S ved næste generalforsamling, oplyser Legos ejer, Kirkbi, i en pressemeddelelse

Kjeld Kirk Kristiansen. Foto: Mathias Svold
Kjeld Kirk Kristiansen. Foto: Mathias Svold

Den 71-årige Kjeld Kirk Kristiansen tager et stort skridt i retning af sin pensionering og dermed også fuldførelsen af et årelangt generationsskifte i Lego.

Han stopper i Lego A/S' bestyrelse i april.

Det fremgår af en pressemeddelelse udsendt af Legos ejer, Kirkbi, der ejer 75 pct. af Lego.

Kjeld Kirk Kristiansen er som bestyrelsesformand og medejer af Kirkbi, der ejer en stor del af Lego, god for milliarder. Foto: Lego Kendte Efter million-underskud: Legobossen bygger om på fynsk gods

- Vi har igennem en årrække forberedt os grundigt på, hvordan vi ønsker at føre familieejerskabet videre igennem generationer. Nu er tiden den rette til det næste skridt, hvor jeg træder ud af bestyrelsen i Lego A/S, udtaler Kjeld Kirk Kristiansen i pressemeddelelsen.

Han vil dog fortsætte som formand i Kirkbi.

Meget glad
I takt med at Kjeld Kirk Kristiansen trækker sig tilbage, træder hans søn, Thomas Kirk Kristiansen, frem.

Den 40-årige arving blev næstformand i Lego A/S i 2016, og Kjeld Kirk Kristiansen blev menigt bestyrelsesmedlem. Tilsvarende i LEGO Fondens bestyrelse, hvor Thomas Kirk Kristiansen blev formand og Kjeld Kirk Kristiansen næstformand.

Se også: Lego-familien på støtten: Så meget mange millioner får de

- Min søn Thomas og jeg har arbejdet tæt sammen i Lego A/S-bestyrelsen siden 2007, og jeg er meget glad for at opleve den udvikling, han har gennemgået, og det ansvar, han påtager sig.

- Jeg ved, at han er klar til at fortsætte arbejdet med at udvikle Lego A/S i tæt samarbejde med den daglige ledelse, bestyrelsesformand Jørgen Vig Knudstorp og den øvrige bestyrelse, siger Kjeld Kirk Kristiansen.

Sønnike tager over
Kjeld Kirk Kristiansen er fortsat formand for bestyrelsen i Kirkbi, næstformand for bestyrelsen i LEGO Fonden og formand for bestyrelsen i Ole Kirk's Fond.

Kjeld Kirk Kristiansen har tre børn, to døtre, Sofie og Agnete, og en søn, Thomas, og det er Thomas, der er den mest aktive ejer blandt sine søskende.

Lego-familien har gennem deres selskab Kirkbi Invest for nylig købt en Dassault 8X for noget i omegnen af 380 millioner kroner. Foto: SAI Collection/Carsten Andreasen Kendte Luksus i luften: Lego bruger 901,7 millioner på privatfly og helikopter

Thomas Kirk Kristiansen har været en del af bestyrelsen af Lego A/S siden 2004, først som observatør og fra 2007 som menigt medlem

- Jeg føler mig privilegeret, fordi jeg har haft mulighed for at arbejde tæt sammen med min far i Lego-koncernens bestyrelse igennem mere end ti år, og fordi vi har haft - og stadig har - tid til at forberede os på fremtiden sammen, siger Thomas Kirk Kristiansen.

65 kommentarer
Vis kommentarer