Københavns Kommune: Prestigebyggeri er ulovligt

Selvom prestigebyggeri på Amager ifølge kommunen er ulovligt, vil kommunen ikke standse det

Højhuset på Njalsgade på Amager er centrum i en spektakulær byggesag om i bedste fald groft byggesjusk. Entreprenør på byggeriet efterforskes for dokumentfalsk. Foto: Anthon Unger
Højhuset på Njalsgade på Amager er centrum i en spektakulær byggesag om i bedste fald groft byggesjusk. Entreprenør på byggeriet efterforskes for dokumentfalsk. Foto: Anthon Unger

Ved du noget om sagen eller tilfælde af groft byggesjusk, så skriv til Ekstra Bladets journalist på mr@eb.dk

Fundamentet under det 86 meter høje tårn på Njalsgade på Amager er af en så ringe beskaffenhed, at bygningen er ulovlig.

Det konkluderer Københavns Kommunes teknik- og miljøforvaltning i et notat til medlemmerne af teknik- og miljøudvalget, som Ekstra Bladet er i besiddelse af.

'Som prøver og analyser foreløbigt ser ud, er normer for beton i denne type byggeri ikke overholdt, og dermed er bundpladens beton og således bygningen ikke lovlig,' lyder det i notatet.

Men på trods af, at trykprøver af beton boret ud af fundamentet i vid udstrækning har vist styrker, der er under det halve af, hvad der lå til grund for byggetilladelsen, vil kommunen ikke standse byggeriet.

Højhuset er på 23 etager, 86 meter højt og ligger på Njalsgade på Amager. Foto: Anthon Unger Erhvervsnyheder Entreprenør om whistleblower: Vi bliver afpresset

Ingen akut fare
'Hvis der var fare for, at bygningen ville styrte sammen, ville forvaltningen til enhver tid kunne standse et byggeri.

'Det er dog forvaltningens rådgiveres vurdering, at der ikke er en udfordring med statikken i bygningen på nuværende tidspunkt, men derimod med betonens kvalitet, hvilket på længere sigt kan have konsekvenser for betonens og betonarmeringens holdbarhed,' lyder det videre i notatet.

Højhuset på 86 meter på Amager er i øjeblikket ved at blive undersøgt. Entreprenøren bag er politianmeldt. Foto: Anthon Unger Erhvervsnyheder Mary kan se højhus fra stuen: - Det er skræmmende

Selvom der altså på nuværende tidspunkt ikke ser ud til at være en akut fare for sammenstyrtning, burde bygherren Bach Gruppen indstille byggeriet, mener Jakob Næsager (K), medlem af teknik-og miljøudvalget.

'Bygherre burde straks sætte byggeriet i bero. Det er spild af penge at bygge videre, hvis det viser sig, at byggeriet ikke er stabilt nok til at blive brugt,' skriver han i en mail.

Genbrugsbeton
Som Ekstra Bladet i august kunne afsløre, så er ejeren af grunden Faste Batteri og entreprenør på byggeriet Bach Gruppen i foråret blevet meldt til politiet af Københavns Kommune efter mistanke om fusk med fundamentet.

Højhuset har 23 etager og er 86 meter højt. Undersøgelser af fundamentet har vist, at betonen har en langt lavere styrke, end hvad der er foreskrevet.
Foto: Anthon Unger Erhvervsnyheder Prestigebyggeri: Politiet ransager flere adresser

Siden har adskillige prøver af fundamentet på det 23-etagers højhus vist, at styrken i betonen er langt, langt under, hvad Bach Gruppens rådgiver Norconsult foreskrev til byggeriet, og som lå til grund for kommunens byggetilladelse.

Byggeaffald
Senest kunne Ekstra Bladet fortælle, at de seneste prøver fra fundamentet viste, at der var hældt byggeaffald som plast, og hvad der tilsyneladende var fugemasse i fundamentet.

Også rester af tegl samt nedknust beton, altså genbrugsbeton, er at finde under huset.

Entreprenør på byggeriet samt ejer af grunden, Bach Gruppen, er genstand for en politiefterforskning. Foto: Anthon Unger Erhvervsnyheder Boliger omkring omstridt højhus skal nu undersøges

Eksperter fra Cowi og Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet sidder i øjeblikket og regner på, præcis hvad fundamentets ringe kvalitet betyder for bygningen.

Alt efter, hvad den viser, bør kommunen være klar til at skride ind.

'Det er vigtigt, at kommunen hurtigst muligt får nedlagt et forbud, hvis holdbarhedstesten viser, at huset ikke kan tages i brug,' skriver Jakob Næsager.

Senest er adresser tilhørende Bach Gruppen blevet ransaget.

'På tæerne'
Teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL) har ikke haft mulighed for at stille op til interview med kort varsel, men skriver i en mail:

'Jeg ser med stor alvor på sagen, og jeg har bedt forvaltningen holde mig og det øvrige politiske udvalg tæt orienteret.

'Jeg har en klar forventning om, at forvaltningen er på tæerne i denne sag, og at forvaltningen, når sagen er tilstrækkeligt oplyst, handler så resolut, som loven giver mulighed for.'

Det er uvist, præcis hvornår rapporten fra Cowi og Statens Byggeforskningsinstitut foreligger.

287 kommentarer
Vis kommentarer