Kohberg fyrer chefen

Den danske brødgigant Kohberg har valgt at afskedige administrerende direktør Peder Christensen. Det oplyser koncernen i en pressemeddelelse

Administrerende direktør i Kohberg Peder Christensen har fået sparket.

Det oplyser brødkoncernen i en pressemeddelelse, skriver FødevareWatch.

Giganten har peget på en afløser, og det bliver René Normann Christensen, der tiltræder 4. marts.

'Først og fremmest vil vi gerne takke Peder Christensen for det store arbejde og den kæmpe indsats, han har ydet for Kohberg gennem årene. Både som operationel direktør og siden 2016 som administrerende direktør.'

'Peder har været med til at samle og fokusere Kohberg - og ikke mindst indsatsen omkring produktkvalitet og den nye brandstrategi, som netop er blevet lanceret,' siger bestyrelsesformand Erik Sandberg i meddelelsen.

Kohberg oplyser ikke, hvorfor Peder Christensen har fået sparket, men skriver blot:

'Tiden er imidlertid inde til, at der skal nye kompetencer til for at sikre Kohbergs udvikling og sikre en rentabel virksomhed', ligesom de skriver, at bestyrelsen vurderer, at Kohbergs videre udvikling kræver nye kræfter.

René Normann Christensen kommer fra et job som direktør i Glunz & Jensen Holding A/S.

21 kommentarer
Vis kommentarer