Krigen fortsætter: Nu sænker Matas priserne

Butikskæden har netop offentliggjort, at de vil sænke priserne i et forsøg på at vende skuden

Matas har kunnet mærke konkurrencen, efter butikskæden Normal har gjort sit indtog. Foto: ritzau/Gorm Olesen
Matas har kunnet mærke konkurrencen, efter butikskæden Normal har gjort sit indtog. Foto: ritzau/Gorm Olesen

Kosmetik-krigen er på sit højeste.

Tirsdag meldte Normal, at de skulle til at udvide endnu mere og sælge parfumer, men nu svarer Matas igen.

I et netop offentliggjort regnskab melder butikskædens nye topchef Gregers Wedell-Wedellsborg ud, at priserne bliver sænket.

- På den baggrund iværksætter vi lige nu en række tiltag for at styrke vores tilbud til kunderne og forbedre Matas' resultat. For kunderne betyder det lavere priser og stærkere tilbud på mange kendte varer, og mere attraktive fordele til de næsten 1,8 mio. medlemmer af Club Matas.

- Samtidig vil vi gøre det nemmere og hurtigere for kunderne at handle på Matas.dk, der med omkring 24.000 varer har Danmarks største udvalg inden for skønhed, sundhed og velvære, siger administrerende direktør Gregers Wedell-Wedellsborg.

Samtidig melder Matas, at de har besluttet at stoppe StyleBox-kæden, der i dag består af fem butikker. Tre af butikkerne omdannes til Matas, mens to lukker.

- For at frigøre kræfter til offensive tiltag gennemfører vi et omkostningsreduktionsprogram. Samtidig lukker vi StyleBox som selvstændig kæde og accelererer arbejdet med at tilpasse butiksnettet. Endelig har vi, i lyset af de ændrede markedsvilkår, igangsat en proces med at opdatere vores strategi med udgangspunkt i Matas' grundlæggende styrker, siger Gregers Wedell-Wedellsborg.

Striberne fra Matas har været en guldgrube for familien Overggard. Her er fabriksmedarbejdere i Blistrup i gang med produktionen. Foto: ritzau/Jens Dresling Tæt på Ukendt familie skovler millioner ind på Matas’ striber

Tjener færre penge
I selve regnskabet fremgår det, at Matas tjener færre penge end sidste år.

Bruttoresultatet er faldet fra 361,9 millioner kroner i 2. kvartal sidste år til 344,2 i 2. kvartal i år. I samme periode er resultatet før skat faldet fra 54,6 millioner til 40,3 millioner.

- Trods skærpet konkurrence øgede Matas omsætningen i 2. kvartal 2017/18, blandt andet som følge af øget efterspørgsel efter high-end Beauty produkter og en stigning i kundernes varekurv. Regnskabet for 1. halvår 2017/18 er imidlertid utilfredsstillende og lever ikke op til Matas' ambitioner.

Tirsdag fortalte Torben Mouritsen, at var klar til at udfordre Matas endnu mere.

- Vi begynder at implementere dyre cremeserier og dufte, som kunderne har brug for, men som de køber andre steder i dag. Hvis kunderne kan spare 30-50 procent på de dyre cremer, så tror jeg, at de kommer over til os. Det bliver mange af de kendte topcremer og dufter, siger han til Børsen.

Normal har vokset eksplosivt, siden den blev stiftet for over fire år siden. I 2013 var omsætningen 10 millioner, mens den i 2016 lød på hele 665 millioner.

Omvendt er det gået den stik modsatte vej for Matas. I oktober måtte butikskæden udsende en fondsbørsmeddelelse, hvor de nedjusterede forventningerne til årets omsætning og indtjening efter svigtende sommersalg.

I en fondsbørsmeddelelse skrev selskabet, at de i stedet for en omsætningsvækst på 1-3 procent nu forventede et fald på mellem 0 og 2 procent i salget.

Samtidig blev prognosen for driftsresultatet justeret.

Den lød tidligere på en forbedring af sidste års resultat på 551 millioner kroner, men nu regner ledelsen i stedet med at lande et sted mellem 440 og 470 millioner kroner.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen