Kritik af ølkongens boligfidus: 'Mangel på dømmekraft'

Den mangeårige direktør for Harboes, Bernd Griese, har solgt private ejendomme til det børsnoterede bryggeri. Nu har en aktionær mistet tilliden til ham

Den profesionelle investor Michael Voss har fået nok.

Som aktionær i landets tredje største bryggeri, Harboes i Skælskør, har han ikke blot set sin investering falde drastisk  i værdi de seneste år.

Han har samtidig været vidne til, hvordan den mangeårige direktør Bernd Griese har brugt bryggeriets penge på blandt andet gaver til kongehuset og en investering i den lokale, konkursramte fodboldklub FC Vestsjælland.

Se også: Ølkongens fede fidus: Tørrede private villaer af på aktionærerne

Tirsdag kunne Ekstra Bladet så afsløre, at Bernd Griese også har solgt to private millionvillaer til det børsnoterede bryggeriet, hvor han altså selv var direktør. Og for Michael Voss er det dråben, der har fået bægeret til at flyde over.

'Dette (investeringerne i kongehuset etc., red.), sammenholdt med de mange helt usædvanlige transaktioner mellem ham selv privat og bryggeriet Harboe gør ham, efter min vurdering, uegnet til at bestride en bestyrelses– eller ledelsespost i et børsnoteret selskab, pga. mangel på sund dømmekraft,' skriver Michael Voss i en mail til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under billedet...

Michael Voss fra firmaet Fundamental Invest har i flere år været aktionær i Harboes Bryggeri. Nu har han mistet tilliden til den mangeårige direktør og nuværende formand, Bernd Griese. Foto: Sofia Busk
Michael Voss fra firmaet Fundamental Invest har i flere år været aktionær i Harboes Bryggeri. Nu har han mistet tilliden til den mangeårige direktør og nuværende formand, Bernd Griese. Foto: Sofia Busk

'Hvorfor købe to villaer?'
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Bernd Griese selv, men hos Harboes Bryggeri giver man ikke meget for aktionærens kritik.

'Udtalelsen må stå for Michael Voss’ egen regning,' lyder det skriftlige svar fra bryggeriet til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under billedet...

Dette hus i udkanten af Skælskør solgte Bernd Griese i 2016 til Harboes Bryggeri, hvor han selv var direktør. Pris: 2,85 mio. kr. Foto: Tariq Mikkel Khan
Dette hus i udkanten af Skælskør solgte Bernd Griese i 2016 til Harboes Bryggeri, hvor han selv var direktør. Pris: 2,85 mio. kr. Foto: Tariq Mikkel Khan

Men investoren står ikke alene med sin bekymring over ejendomshandlerne og Bernd Grieses sammenblanding af sin egen og bryggeriets økonomi.

- Den slags skal et børsnoteret selskab gøre alt for at undgå. Hvis jeg var aktionær, ville jeg altså bede Harboes Bryggeri lægge alt frem og bevise, at købsprisen var rimelig. Hvorfor skal bryggeriet overhovedet købe to villaer?, siger Ole Søeberg, formand i Dansk Aktionærforening.

Tyske Bernd Griese kommer fra beskedne kår, men endte som ubestridt konge af Danmarks tredje største bryggeri, Harboes i Skælskør. Foto: Mik Eskestad Tæt på Sådan blev han ølkonge: Giftede sig med Harboe-arving

Belejligt salg
De to huse var begge ejet af Harboes-chefens private firma, Bernd Griese Holding.

Men i 2016 var det personlige firma havnet i økonomisk krise, og derfor var det meget belejligt for Bernd Griese, at han kunne sælge de to villaer til Harboes Bryggeri.

Artiklen fortsætter under billedet...

Det hvide hus, som ligger ned til vandet i Skælskør, ejede Bernd Griese tidligere. Men i sommeren 2016 blev det solgt til Harboes Bryggeri for 4,6 mio. kr. Foto: Tariq Mikkel Khan
Det hvide hus, som ligger ned til vandet i Skælskør, ejede Bernd Griese tidligere. Men i sommeren 2016 blev det solgt til Harboes Bryggeri for 4,6 mio. kr. Foto: Tariq Mikkel Khan

Det gjorde nemlig, at det års underskud i Bernd Griese Holding 'kun' endte på 4,3 mio. kr.

Ekstra Bladet har spurgt Harboes, om den dårlige økonomi i Bernd Griese Holding spillede ind i direktørens beslutning om, at bryggeriet pludselig skulle være ejer af de to villaer.

'Nej,' lyder det kontante svar.

83 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere