Kronprinsens nære ven trækkes ind i sag om nepotisme i Forsvaret

Forsvarsministeriets Auditørkorps har startet en undersøgelse af mulige vennetjenester i Frømandskorpset

Birgitte og Jeppe Handwerk er del af den absolutte inderkreds omkring kronprinsparret. Jeppe Handwerk er for eksempel fadder til prins Christian, mens Birgitte Handwerk er fadder til prinsesse Josephine. Foto: Ole Steen
Birgitte og Jeppe Handwerk er del af den absolutte inderkreds omkring kronprinsparret. Jeppe Handwerk er for eksempel fadder til prins Christian, mens Birgitte Handwerk er fadder til prinsesse Josephine. Foto: Ole Steen

Har du en god historie? TIP Ekstra Bladets erhvervsredaktion her.

Kronprins Frederiks nære ven Jeppe Handwerk trækkes nu ind i en efterforskning af mulige vennetjenester i Frømandskorpset.

De to lærte hinanden at kende i netop søværnets eliteenhed, hvor begge gjorde tjeneste i 1990’erne.

Jeppe Handwerk blev 18. august 2002 viet til Birgitte Zachau i Hou kirke på Langeland. Kronprinsparret deltog. Foto: Ole Steen Kendte En af kronprinsens nærmeste har tjent millioner på krig

Auditørkorpset, som rejser straffesager indenfor forsvaret, har startet en undersøgelse af mulig nepotisme i Frømandskorpset.

I sagen indgår køb af bådmotorer til korpset i 2018 – et salg, som Jeppe Handwerks selskab Copenhagen Global stod bag.

Det bekræfter Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse over for Ekstra Bladet.

Ifølge styrelsen blev der af selskabet indkøbt to hurtiggående RHIB-både med tilhørende motorer af typen FPT N67 550.

Hvorfor salget af netop bådmotorerne fra Copenhagen Global, der har Handwerk som administrerende direktør, indgår i undersøgelsen af vennetjenester, har det ikke være muligt at få svar fra Auditørkorpset på.Kronprins Frederiks nære ven Jeppe Handwerk trækkes nu ind i en undersøgelse af mulige vennetjenester i Frømandskorpset.

To leverandører
Ifølge Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse var det kun det amerikanske forsvar og Copenhagen Global, der kunne levere den ønskede båd.

Se også: Vild med dans-profil om muligt embedsmisbrug: Jeg har intet modtaget

Handwerks selskab var dog billigere end amerikanerne, skriver styrelsen i en mail.

'Efter at have modtaget tilbud fra de to mulige leverandører, blev det i FMI (Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse , red.) besluttet at købe via den danske leverandør, da den samlede pris var billigere end at købe dem i USA, uanset valg af motortype, samtidigt med, at RHIB kunne leveres op til otte måneder tidligere af den danske leverandør.

'Derudover kunne RHIB af den danske leverandør leveres direkte i Danmark, frem for i USA, som var alternativet,' skriver styrelsen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Jeppe Handwerk blev 18. august 2002 viet til Birgitte Zachau i Hou kirke på Langeland. Med til festlighederne var blandt andet kronprins Frederik og Mary Donaldson inden de blev gift. Foto: Ole Steen
Jeppe Handwerk blev 18. august 2002 viet til Birgitte Zachau i Hou kirke på Langeland. Med til festlighederne var blandt andet kronprins Frederik og Mary Donaldson inden de blev gift. Foto: Ole Steen
 

Rundvisning
Undersøgelsen af Frømandskorpset kommer i kølvandet på spørgsmål stillet af forsvarsmediet Olfi om elitekorpset.

I et interview med forsvarsmediet, fortalte chefen for Frømandskorpset Jens Birkebæk Bach blandt andet, at medlemmer af bandet Antonelli Orchestra, kendt fra Vild Med Dans på TV2, havde underholdt ved en privat fest for chefen.

Se også: Fredes ven i front: Danske firmaer scorer kassen på krig

Kapelmester i bandet, Claes Antonsen, er ifølge Olfi privat ven med Jens Birkebæk Bach, og i september blev kapelmesteren og et par gæster inviteret op til Marinestation Kongsøre af chefen for Frømandskorpset, fortalte Jens Birkebæk Bach i interviewet.

Her fik de blandt andet en rundvisning og flere oplevelser, selvom marinestationen normalt er lukket land for civile.

14,5 millioner
Copenhagen Global er et datterselskab under Copenhagen Group, der ejes af Jeppe Handwerk og hans hustru Birgitte Handwerk.

Copenhagen Group leverer gennem sine fire datterselskaber en lang række ydelser, herunder isenkram til forsvar og organisationer rundt om i verden.

Parrets holdingselskab, Handwerk Holding A/S, havde i 2018 en egenkapital på 14,5 millioner kroner.

Jeppe Handwerk ønsker kun at give en kort kommentar til Ekstra Bladets oplysninger.

- Alt er efter bogen, skriver han i en mail.

106 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere