Lagkagehuset-stifter forlader kriseramt kendisfirma

Efter blot halvanden måned i bestyrelsen hos kriseramte ACT.Global trækker Lagkagehuset-stifter Ole Kristoffersen sig

Ole Kristoffersen har trukket sig fra bestyrelsen i kriseramte ACT.Global efter blot halvanden måned. Foto: Jan Unger
Ole Kristoffersen har trukket sig fra bestyrelsen i kriseramte ACT.Global efter blot halvanden måned. Foto: Jan Unger

Krisen fortsætter i det tidligere så fremgangsrige selskab ACT.Global, der har flere fodboldlegender i ejerkredsen.

Siden selskabet i februar præsenterede et underskud på 120 mio. kr., er det væltet ud med kritiske historier.

Og nu trækker investoren Ole Kristoffersen, stifter af Lagkagehuset, sig ud af bestyrelsen efter blot halvanden måned. Det erfarer Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under billedet...

ACT.Global i Kastrup er havnet i en kæmpe krise. Nu har Ole Kristoffersen trukket sig fra selskabets bestyrelse. Foto: Jonas Olufson
ACT.Global i Kastrup er havnet i en kæmpe krise. Nu har Ole Kristoffersen trukket sig fra selskabets bestyrelse. Foto: Jonas Olufson
 
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra hovedpersonen selv, men formand Brian Mollerup bekræfter det pludselig exit.

- Ole har udtrykt ønske om at træde ud af bestyrelsen. Det har han gjort i dag, siger formanden.

Den tidligere SuperBest-direktør Brian Mollerup kom ind i bestyrelsen i slutningen af januar sammen med netop Ole Kristoffersen.

- Jeg har prøvet at ringe til ham
Formanden fortæller, at han endnu ikke har fået en forklaring på Ole Kristoffersens afsked med ACT.Global.

- Han har ikke givet en årsag til mig. Men jeg har prøvet at ringe til ham, siger Brian Mollerup.

Artiklen fortsætter under billedet...

De tidligere landsholdsspillere i fodbold Henrik 'Store' Larsen, Bjarne Goldbæk og Jakob Friis-Hansen er blandt investorerne i ACT.Global. Allan Simonsen er tilknyttet selskabet i Kastrup som ambassadør. Foto: Philip Davali/Jonas Olufson/Miriam Dalsgaard/Jan Sommer/Kristian Linnemann

Formanden fortæller, at han fortsat selv er med i bestyrelsen. Men om han også overvejer sin rolle, vil han ikke afsløre.

- Det har jeg ingen kommentar til, siger han.

Massiv modvind
ACT.Global kom som nævnt i massiv modvind, efter selskabet i februar præsenterede et katastrofalt regnskab, der viste et underskud på 120 mio. kroner.

Blot få måneder tidligere havde direktør Carsten Jensen ellers lovet et stort overskud.

Artiklen fortsætter under billedet...

ACT.Global-direktør Carsten Jensen er havnet i fokus, efter selskabet er kommet i krise. Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix
ACT.Global-direktør Carsten Jensen er havnet i fokus, efter selskabet er kommet i krise. Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix
 
Det har fået Erhvervsstyrelsen til at starte en undersøgelse af selskabet, ligesom direktør Carsten Jensen er kommet i fokus.

Se også: Trods kæmpe underskud i kendisfirma: Direktøren lever i luksus

Ekstra Bladet har afsløret, at han har en række konkurser og tvangsopløsninger bag sig.

Samtidig er flere tidligere ansatte stået frem med deres forundring over, at direktøren har haft råd til at købe luksusejendomme og køre Porsche, mens de ansatte ofte måtte se langt efter lønnen

Se også: Kendt TV-vært om chefens Porsche: - Jeg undrede mig

31 kommentarer
Vis kommentarer