Legoarving holder ophørsudsalg 'til en rigtig god pris'

Legos kronprins, Thomas Kirk Kristiansen, lukker sit stutteri for arabiske heste og sælger i den forbindelse ud

Thomas Kirk Kristiansen bliver også kaldt Legos kronprins. Han står til at føre familievirksomheden videre og blev i 2016 forfremmet til formand i Lego Fonden og næstformand i Lego. Foto: PR
Thomas Kirk Kristiansen bliver også kaldt Legos kronprins. Han står til at føre familievirksomheden videre og blev i 2016 forfremmet til formand i Lego Fonden og næstformand i Lego. Foto: PR

I midten af december kom det frem, at den 38-årige Lego-arving Thomas Kirk Kristiansen lukkede sit stutteri, Kirk Arabians, efter nogle gevaldige økonomiske underskud i en række år.

Nu sælger stutteriet så ud af de arabiske heste, og hvis man er interesseret, så kan man få dem til en 'rigtig god pris', skriver Kirk Arabians i et Facebook-opslag.

- Som I ved, så lukker vi ned for Kirk Arabians i foråret 2018. Det betyder også at vi har en del heste, der skal sælges. 
I har mulighed for at erhverve jer en eller flere gode heste til en rigtig god pris.

De dyreste heste -  Shampere, Zox Bolivia og Zox Suspect - koster 38.000 kroner, men i salgsannoncen skriver Kirk Arabians, at man er 'åbne for bud'.

Den billigste hest - Porto B - koster 20.000 kroner.

Stutteriet, der ligger ved Martofte på Fyn, har siden 2007 specialiseret sig i avl af araberheste til dressur.

I en pressemeddelelse i forbindelse med nedlukningen, blev det uddybet, at Thomas Kirk Kristiansen, i stedet vil bruge sine kræfter på andet business:

Se også: Lego-familien taber kæmpe beløb på kendt butikskæde

'Thomas har de senere år haft sit primære fokus på familiens andre virksomheder, og Signe (gift med Thomas Kirk Kristiansen, red.) vil gerne fokusere mere på fondsarbejde og diverse andre bestyrelsesposter. Vi vil dog fortsat have enkelte heste i privat regi'.

Underskud på underskud
Det er ingen hemmelighed, at Lego-familien er blevet stenrige på de små farverige klodser. Det i sådan grad, at de har opbygget en formue i milliardklassen og vurderes til at være landets rigeste familie.

Udenfor Lego-regi har familien Kirk Kristiansen alskens forretninger, hvis regnskaber afslører, at de ikke er bange for at iklæde sig spenderbukser.

I modsætning til Sverige og Norge har vi i Danmark ingen regler for gaver til de kongelige. Foto: /ritzau/Morten Lau-Nielsen Meninger Engells brevkasse: Er kongefamilien i lommen på erhvervstoppen?

Thomas Kirk Kristiansen er ingen undtagelse. Det netop afviklede Kirk Arabians havde i sit sidste regnskab et underskud på 18 millioner kroner.

Ser man på de fem seneste år, hober underskuddet sig op på 100 millioner kroner.

Driver golfresort
Thomas Kirk Kristiansen ejer også en golfbane med tilhørende hotel, som han kalder Great Northern.

Stedet har beliggenhed i Kerteminde på Fyn.

'Lego Ninjago filmen' er et af de ringeste produkter på det danske biografmarked længe. Foto: SF Film Filmanmeldelser - 21. sep. 2017 - kl. 07:25 Åh nej: Lego rammer bunden

Efter massive investeringer og anlægsudgifter kunne han i 2017 langt om længe åbne det op for gæsterne.

Det betød dog ikke sorte tal på bundlinjen. Underskuddet i virksomhederne bag golfresortet var ifølge regnskaberne fra 2017 68 millioner kroner.

19 kommentarer
Vis kommentarer