Lufthavn med millionunderskud taber passagerer

Midtjyllands Lufthavn har svært ved at få passagerer og økonomien til at passe

Midtjyllands Lufthavn hed indtil 2017 Karup. Foto: Ernst van Norde
Midtjyllands Lufthavn hed indtil 2017 Karup. Foto: Ernst van Norde

Det kører ikke helt for Midtjyllands Lufthavn.

Den jyske lufthavn, der tidligere hed Karup, har mistet et stort antal passagerer siden sidste år, skriver Viborg Stifts Folkeblad.

Ifølge Trafikstyrelsens passagerstatistik faldt antallet af passagerer i årets første seks måneder således med 16,5 procent i forhold til samme periode sidste år.

Men lufthavnschefen Frans Bjørn-Thygesen er alligevel optimist for resten af året.

- Fra 15. august har vi igen syv daglige afgange - det samme som sidste år - og nu tror jeg, at vi har fået lidt bedre styr på det, så afgange og ankomster passer bedre med efterspørgslen, siger han til lokalmediet.

Ud over passagerantallet kæmper lufthavnen med underskud. I juni kunne man præsentere et tab på 6,3 millioner kroner med en omsætning på 16,6 millioner kroner.

Derfor har de kommunale ejere måttet give tilsagn om at blive ved med at støtte økonomisk.

Midtjyllands Lufthavn ejes af Viborg, Herning, Holstebro, Skive, Silkeborg, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern, Struer og Lemvig Kommuner.

53 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere