Lundbeck i milliardopkøb

Det danske medicinalfirma står til at overtage amerikansk virksomhed

Arkivfoto: Jens Dresling
Arkivfoto: Jens Dresling

Den danske medicinalgigant Lundbeck er på vej til at købe amerikanske Alder BioPharmaceuticals for 1,95 milliarder dollars, svarende til omkring 13 milliarder kroner.

Det oplyser Lundbeck i en fondsbørsmeddelelse.

Alder BioPharmaceuticals er specialiseret i at behandle og forebygge migræne, og deres middel eptinezumab vil, hvis det bliver godkendt, være det første intravenøse såkaldte 'calcitonin gen-relaterede pepid' til migræneforebyggelse i USA.

Lundbeck vil med handlen udvikle og lancere produktet over hele verden, oplyser de i meddelelsen. Der er deadline for godkendelse af midlet i USA i februar næste år, og Lundbeck forventer at sende produktet til godkendelse i EU i løbet af 2020.

'Alder er et perfekt match i forhold til Lundbecks fokuserede strategi inden for hjernesygdomme og organisatoriske kompetencer. Denne transaktion er et resultat af vores strategi `Expand and Invest to Grow`. Migræneforebyggelse er en attraktiv indikation for os, der udnytter vores specialiserede kommercielle ekspertise inden for distribution af lægemidler til hjernesygdomme,' lyder det fra Lundbecks administrerende direktør, Dr. Deborrah Dunsire, i fondsbørsmeddelelsen.

Aftalen mellem de to virksomheder betyder, at Lundbeck igangsætter et købstilbud for alle udstående aktier i Alder, så aktionærerne får tilbud 18 dollars pr. aktie samt et ikke-omsætteligt værdipapir med kursgaranti på to dollars per aktie.

Alders bestyrelse har enstemmigt godkendt transaktionen. Alder vil derfor sende en anbefaling til aktionærerne om at sælge deres aktier til Lundbeck.

'Vi mener, at denne handel positionerer eptinezumab til en succesfuld lancering både i og uden for USA,siger Bob Azelby, præsident og CEO for Alder.

5 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere