Mærsk skjuler brug af skattefidus

Flere af de største danske virksomheder ønsker ikke at fortælle om deres brug af den lukrative forskerordning

A.P. Møller - Mærsk vil ikke fortælle om deres brug af forskerordningen. Men i branchen 'Transport og godshåndtering' er brugen af ordningen steget eksplosivt de seneste år, viser tal fra Skattestyrelsen. Foto: Stine Rasmussen/Ritzau Scanpix
A.P. Møller - Mærsk vil ikke fortælle om deres brug af forskerordningen. Men i branchen 'Transport og godshåndtering' er brugen af ordningen steget eksplosivt de seneste år, viser tal fra Skattestyrelsen. Foto: Stine Rasmussen/Ritzau Scanpix

Danske virksomheder er de senere år blevet vældig flittige brugere af den særlige skatterabat, bedre kendt som forskerordningen, til sine ansatte.

Fra 2008 til 2018 er antallet af ansatte på ordningen, hvor medarbejderne får en skatteprocent på 32,84 procent, nemlig steget med hele 92 procent.

Men selvom virksomhederne altså er blevet langt gladere for at bruge ordningen, er mange af landets største selskaber mindre glade for at tale om det.

Se også: Så mange danskere får fed skatterabat

Det viser en rundspørge, som Ekstra Bladet har foretaget blandt de 100 største danske virksomheder.

Mens 69 af virksomhederne - blandt andet Danske Bank og Nordea - har oplyst, hvor mange ansatte de har på ordningen, har de resterende 31 meldt hus forbi.

23 af virksomhederne har således afvist at kommentere deres brug af forskerordningen, mens otte ikke har svaret på Ekstra Bladets henvendelser.

Bruger ordningen
Danmarks største selskab, A.P. Møller - Mærsk, er et af dem, som ikke vil tale om omfanget af skatterabatten. Man bekræfter dog, at man bruger den.

'A.P. Møller - Mærsk støtter op om forskerordningen i Danmark og har medarbejdere, som benytter sig af ordningen,' lyder det i et svar fra presseafdelingen.

Nordea er ikke for fin til at bruge forskerordningen til bankens topchefer. Arkivfoto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix Erhvervsnyheder - 27. nov. 2019 - kl. 14:52 Nordea-direktør får skatterabat

Hos Mærsk Drilling mener man, at oplysningerne er et personligt anliggende.

'Maersk Drilling offentliggør af principielle årsager ikke de informationer, I efterspørger, da de ret beset er et personligt anliggende mellem Skat og den enkelte medarbejder. Jeg kan dog bekræfte, at vi i Maersk Drilling er glade for, at den såkaldte forskerordning eksisterer. I vores øjne er der ingen tvivl om, at ordningen opfylder det formål, som har været ønsket fra politisk hold – nemlig at hjælpe med at tiltrække højtkvalificeret arbejdskraft til danske virksomheder, der har behov for det,' lyder det fra presseafdelingen.

Lego, Vestas og Carlsberg
Af andre store virksomheder, som ikke ønsker at svare på vores spørgsmål, kan blandt andet nævnes Lego, Vestas, Carlsberg, Danfoss, Pandora og FLSmidth. Se hele listen nederst i artiklen.

Mens nogle af virksomhederne oplyser, at de ikke har mulighed for at svare på spørgsmålene, svarer andre, at oplysningerne er omfattet af databeskyttelsesreglerne, hvorfor de ikke er berettiget til at udlevere dem.

Dårlig undskyldning
Ifølge Kira Kolby Christensen, der er associeret partner hos Elmer Advokater og ekspert i persondata, er sidstnævnte forklaring dog ikke nødvendigvis helt korrekt.

- Selskaberne har naturligvis ret til ikke udlevere oplysningerne, men der burde ikke være nogen problemer med at udlevere dem. Det virker mere som en undskyldning for ikke at svare, siger hun og forklarer:

- De (oplysningerne red.) siger kun noget om, at nogle ansatte er på ordningen. De siger Ikke noget om, hvad de tjener. Derudover vil man næppe kunne identificere de ansatte, hvis der er tale om en stor virksomhed, og der blot svares med et antal, der er på ordningen, uden at specificere yderligere.

Ifølge mangeårig kommunikationsrådgiver Sune Bang skyldes mange af selskabernes lukkethed formentlig, at de ikke vil drages ind i en diskussion af deres brug af ordningen.

- Man har diskuteret (politisk, red.), hvorvidt ordningen skal være der eller ej, og om den i virkeligheden bare er en reduceret skat. Og der vil man ikke have en diskussion af, hvordan man som virksomhed bruger ordningen. Så vil man hellere undlade at svare, siger han.

Ekstra Bladet afdækker for tiden danske virksomheders brug af forskerordningen.

Vi har blandt andet kunne fortælle, at fire af Danske Banks direktører er ansat under ordningen, og at Nordea har 255 ansatte på ordningen.

Derudover historien om, at antallet af ansatte på forskerordningen næsten er fordoblet fra 2008 til 2018,

Fakta: Sådan hænger ordningen sammen

Forskerordningen omfatter forskere og nøglemedarbejdere, som rekrutteres i udlandet og ansættes i en dansk virksomhed eller ved en forskningsinstitution.

De skal kun betale 32,84 procent i skat, men så er der heller er ikke mulighed for at få fradrag.

De seneste tal fra 2018 viser, at der sidste år var 7153 personer tilknyttet ordningen. I 2008 var tallet 3735, hvilket svarer til en stigning på 92 procent.

Forskere er personer, der udfører forskningsarbejde, og som har en forskningsmæssig uddannelse på minimum ph.d. niveau. Nøglemedarbejdere er medarbejdere, der modtager en månedsløn på mindst 65.100 kr. For dem er der ingen uddannelseskrav.

Lønmodtageren må ikke inden for de seneste ti år forud for ansættelsen have været ansat i Danmark.

Lønmodtageren må heller ikke inden for de seneste fem år forud for ansættelsen have haft direkte eller indirekte del i ledelsen i den virksomhed, hvor vedkommende ansættes.

Man kan være på ordningen i syv år.

Kilde: Skat

95 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere