Massefyringer i Novozymes

Novozymes varsler nu en fyringsrunde, som betyder, at 280-330 medarbejdere må forlade virksomheden - i Danmark bliver 123 berørt

Peder Holk Nielsen, administrerende direktør i Novozymes. Foto: Stine Bidstrup
Peder Holk Nielsen, administrerende direktør i Novozymes. Foto: Stine Bidstrup

Enzymvirksomheden Novozymes varsler nu en stor fyringsrunde, som vil medføre, at 280-300 medarbejdere globalt set vil miste deres job.

I Danmark vil 123 ansatte blive afskediget.

Varslingen kommer i forbindelse med, at man tilbage i juni måned lancerede et strategiskift, som skal skabe større vækst i perioden 2020-2022.

Fyringerne i Novozymes kommer til at foregå 'på tværs af divisioner, funktioner og regioner'. Derudover vil flere ansatte blive indsat i nye roller i selskabet.

Pengene, som man vil spare ved fyringerne, skal reinvesteres i områder, hvor man mener, at man vil få mere ud af dem.

- Better business with biology (strategiens navn, red.) betyder, at vi kan få mere værdi ud af den eksisterende forretning og frigøre yderligere resurser til at investere i nye strategiske muligheder. Vi vil også investere mere i kommercielle aktiviteter og innovation, især i spirende markeder, siger Peder Holk Nielsen, der er administrerende direktør.

101 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere