Milliardaftale skyder Bavarian Nordic-aktier i vejret

Aktierne i Bavarian Nordic steg hele onsdag efter nyheden om milliardaftale om kræftmidlet Prostvac

Investorerne på fondsbørsen i København har taget rigtig pænt imod nyheden om, at det danske biotekselskab Bavarian Nordic har solgt rettighederne til kræftmidlet Prostvac til amerikanske Bristol-Myers Squibb.

Aktierne i Bavarian Nordic lukker onsdag med en stigning på 35,2 procent til kurs 286.

Værdien af selskabet er dermed steget 2,06 milliarder kroner til omkring 7,9 milliarder kroner, viser en beregning fra Ritzau Finans.

Ifølge aktieanalytiker Michael Novod fra Nordea Markets var aftalen med amerikanerne ventet, men til gengæld overgår den langt analytikerens forventning.

- Aftalen med Bristol-Myers er noget større end det, vi havde regnet med.

- Vi havde lagt forventning ind om en total aftaleværdi på omkring 500 millioner dollar, hvor den så viste sig at ligge på knap en milliard dollar, siger Michael Novod til Ritzau Finans.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere