Milliarderne ruller stadig ind

Selv om 2017's rekorder ikke blev slået, udtrykker Nykredit-chef tilfredshed med årsregnskabet for 2018.

Foto: Olivia Loftlund
Foto: Olivia Loftlund

Efter en tur i den syvende himmel i 2017 er Nykredit i 2018 kommet lidt tættere på jorden igen. Det viser bankens regnskab for hele året, der blev lagt frem tirsdag.

Nykredit kan dog stadig bryste sig af indtægter på 12 milliarder kroner, hvilket er to milliarder mindre end sidste år.

Når der er nedskrevet goodwill og betalt skat kan banken glæde sig over et overskud på 5,7 milliarder kroner.

Nykredit er en af de helt store spillere på markedet for boliglån med omkring 40 procent af alle danske boliglån i deres butik.

Koncernchef Michael Rasmussen glæder sig trods tilbagegangen over Nykredits 2018.

- Nykredit skabte i 2018 det næstbedste resultat i virksomhedens historie, siger han i en pressemeddelelse.

- Samtidig blev det endnu et år med kundetilgang og markant vækst i både udlån og formue under forvaltning. Det er meget tilfredsstillende og viser, at den grundlæggende forretning er stærk.

- Det indstilles på den baggrund til generalforsamlingen, at Nykredit for andet år i træk udbetaler halvdelen af resultatet efter skat i udbytte.

11 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere