Nationalbanken bruger 100 milliarder på kronestøtte

Købet af udenlandsk valuta eksploderede i januar for at forsvare kronekursen.

Nationalbanken har haft mere end almindelig travlt med at sælge kroner og købe udenlandsk valuta i januar.

106,6 milliarder kroner voksede bankens valutareserve i den forgangne måned, og langt størstedelen, 106,3 milliarder kroner, kom fra såkaldte interventionskøb af fremmed valuta, som har til formål at holde kronekursen nede.

Stigningen betyder, at Nationalbanken nu råder over en valutareserve på 564,1 milliarder kroner, og det er det højeste niveau i "mands minde", påpeger Sydbank.

- Dagens tal fortæller dog ikke nødvendigvis noget om, hvor stort det aktuelle pres er på kronen, men cementerer at presset har været rekordstort i januar, konstaterer bankens makroøkonom Peter Bojsen Jakobsen i en skriftlig kommentar.

Stigningen i valutareserven vidner om en voldsom interesse i danske værdipapirer fra udenlandske investorer, og forud for opgørelsen har Nationalbanken sænket renten på indskudsbeviser tre gange på to uger, så den i dag er minus en halv procent.

Desuden valgte Finansministeriet fredag på opfordring fra Nationalbanken at stoppe salget af statsobligationer for at dæmpe trykket fra udlandet.

- Vi forventer, at Nationalbanken over den kommende tid fortsat vil være aktive på valutamarkedet for at sælge danske kroner, forudser senioranalytiker hos Nordea Jan Strørup Nielsen.

- Vi forventer, at dette kronesalg vil blive ledsaget af en nedsættelse af renten på indskudsbeviser med yderligere 0,25 procentpoint, og det kan ikke udelukkes, at der introduceres nye ukonventionelle tiltag i det uforbeholdne forsvar af fastkurspolitikken, tilføjer han.

Netop den danske fastkurspolitik, som tvinger Nationalbanken til at købe og sælge kroner for at opveje bevægelserne i valutamarkedet, er kommet til debat, efter at Schweiz for to uger siden droppede en lignende politik.

Hverken Sydbank eller Nordea tror dog, at det danske princip står for fald.

- Vi vurderer, at fastkurspolitikken med alt tænkelig sandsynlighed overlever den nuværende situation, ligesom den tidligere har overlevet finanskriser, it- og boligbobler og valutakriser, konkluderer Peter Bojsen Jakobsen.

 

FAKTA: Derfor har Nationalbanken en valutareserve

Tirsdag er der kommet nye tal for valutareserven, som er kommet i fokus på grund af de lave renter og den store interesse for danske værdipapirer:

* Valutareserven giver Nationalbanken mulighed for intervention på valutamarkedet.

* Danmark har siden 1982 haft fastkurspolitik, og det betyder, at Nationalbanken har til opgave at holde kursen mellem 7,29 og 7,63 kroner per euro.

* I praksis har kursen dog ligget meget stabilt omkring centralkursen på 7,46 kroner per euro, siden den fælleseuropæiske valuta blev indført i 1999.

* Trods fastkurspolitikken påvirkes kronen ligesom frie valutaer af udbud og efterspørgsel, og Nationalbanken sørger derfor for at agere modsat markedet for at fastholde kursen.

* Hvis der er stor efterspørgsel efter kroner sørger Nationalbanken for at sælge danske penge for at undgå kursstigninger, og hvis der er mange kroner til salg, sørger banken for at købe, så kursen ikke falder.

* Valutareserven består af fremmed valuta - primært euro - og den vil således stige, når Nationalbanken sælger kroner, og falde, når Nationalbanken køber kroner.

* Hvis reserven enten stiger eller falder vedvarende, kan Nationalbanken vælge at ændre renten for på den måde at tilpasse udbud og efterspørgsel.

* En højere rente vil gøre det mere attraktivt at investere i kroner, mens en lavere rente har den modsatte effekt.

* Valutareserven består ikke kun af kontanter, men også udenlandske værdipapirer og bankindskud, som kan sælges eller belånes efter behov.

* Nationalbankens guldbeholdning på 67 tons guld indgår også i valutareserven sammen med en række mellemværender med Den Internationale Valutafond.

Kilde: Nationalbanken

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere