Noma præsenterer millionunderskud

Regnskab for 2017 viser underskud på 1,7 millioner kroner for den hyldede gourmetrestaurant Noma

Noma holdt lukket en stor del af af sidste år, og det kan aflæses på regnskabet. Foto: Louise Herrche Serup/Ritzau Scanpix
Noma holdt lukket en stor del af af sidste år, og det kan aflæses på regnskabet. Foto: Louise Herrche Serup/Ritzau Scanpix

Den københavnske gourmetrestaurant Noma holdt lukket det meste af sidste år, og det har sat præg på ejerselskabets regnskab.

Årets resultat i 2017 blev et underskud på 1,7 millioner kroner for selskabet Noma af 2003 aps, der blandt andet driver restauranten Noma i København. Det viser regnskabet, som lørdag er offentliggjort.

- Selskabets resultat og økonomiske udvikling var udfordret i år 2017 som følge af lukning af restaurant Noma i februar 2017 og genåbning i år 2018.

- Selskabet forventer et positivt resultat for det kommende år, lyder det i regnskabet.

2017 kostede på egenkapitalen i selskabet, men der er dog fortsat en god formue at tære på. Den lød ved årets afslutning på knap 4,4 millioner kroner mod cirka seks millioner kroner i 2016.

Til sammenligning blev det til et overskud på 357.929 kroner hos Noma i 2016, hvor den københavnske restaurant også holdt en del af året lukket, men til gengæld åbnede en midlertidig restaurant i Sydney, Australien.

Se også: Madanmeldere overvejer at sprænge skalaen efter Noma-besøg

Det nye Noma åbnede på Refshaleøen i februar i år. Foto: Louise Herrche Serup
Det nye Noma åbnede på Refshaleøen i februar i år. Foto: Louise Herrche Serup
 

Det samme gjorde chefkok og medstifter René Redzepi i 2017, hvor han sammen med de ansatte tog til Tulum i Mexico og åbnede en midlertidig restaurant fra 12. april til 28. maj.

Noma, som er en sammentrækning af "nordisk" og "mad", er flere gange kåret som verdens bedste restaurant af Restaurant Magazine. Restauranten har tidligere haft to michelinstjerner, men har mistet dem som følge af den midlertidige lukning.

I februar 2017 havde restauranten sin sidste åbningsdag i Strandgade på Christianshavn, hvor den har haft til huse siden åbningen.

I februar 2018 åbnede Noma på en ny adresse på Refshaleøen i København.

Her koster en sæsonbestemt menu 2250 kroner. Hertil kan købes en vinmenu til 1350 kroner eller en såkaldt juicemenu til 950 kroner.

Noma er fire gange blevet kåret som verdens bedste restaurant.

Læs mere om den verdenskendte danske restaurant her:

* Restaurant Noma åbnede i 2003 på Christianshavn i København.

* Navnet Noma er en sammentrækning af ordene "nordisk" og "mad".

* I 2005 fik restauranten sin første michelinstjerne. Noma har siden fået tildelt to michelinstjerner.

* I 2017 mistede Noma dog sine stjerner, da den holdte midlertidigt lukket.

* I 2010, 2011, 2012 og 2014 blev Noma kåret som verdens bedste restaurant af Restaurant Magazine.

* En menu på det nye Noma koster 2250 kroner. Vinmenu koster 1100 kroner.

* Er du studerende, kan du få en menu med dertilhørende vin- eller juicemenu for 1000 kroner. Cirka 10 procent af restaurantens pladser er hver dag reserveret til studerende. Disse fordeles ved lodtrækning.

* René Redzepi er køkkenchef på Noma, hvor han også er medejer sammen med blandt andre kokken Claus Meyer.

* Noma har igennem årene åbnet flere såkaldte pop-up-restauranter rundt omkring i verden.

* Det skete senest i november 2017, hvor Noma åbnede en midlertidig restaurant i den mexicanske kystby Tulum.

* I januar 2016 åbnede Noma en pop up-restaurant i den australske storby Sydney.

* I begyndelsen af 2015 gjorde Noma noget lignende i Japans hovedstad, Tokyo.

Kilder: World's 50 Best Restaurants, Noma, The New York Times.

38 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere