Nordea-overskud fortsætter dyk: Direktør utilfreds

Der er behov for yderligere tiltag for at få Nordea tilbage på sporet, siger topchef Casper von Koskull.

Bankens topchef, Casper von Koskull, er ikke tilfreds. Foto: Anders Wiklund
Bankens topchef, Casper von Koskull, er ikke tilfreds. Foto: Anders Wiklund

Nordeas overskud fortsætter med at skrumpe kvartal for kvartal. Torsdag har banken fremlagt sit regnskab for andet kvartal i år, og her kan man se, at der sammenlignet med sidste år mangler over 400 millioner euro.

Bankens topchef, Casper von Koskull, kalder resultatet utilfredsstillende. Men han peger dog på positive tendenser og genvinding af markedsandele.

- Det er derfor nødvendigt med yderligere tiltag for at styrke de finansielle resultater, skriver han i sine kommentarer til regnskabet.

Det er ikke specificeret hvilke tiltag.

Sidste år i andet kvartal hentede banken over 1,1 milliarder euro i nettoresultat. Nettoresultatet er de penge, der er tilbage i et selskab, når alle indtægter og udgifter er gjort op.

I år er samme resultat for andet kvartal på 681 millioner euro.

Det svarer til en udvikling med et overskud på 8,3 milliarder danske kroner til lidt over fem milliarder danske kroner.

65 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere