Nordeas overskud faldt i 2017 efter utilfredsstillende kvartal

Færre indtægter ses på bundlinjen hos Nordea, som får mindre overskud i 2017 end 2016

Storbanken Nordea havde tilbagegang i fjerde kvartal, som koncernchef Casper von Koskull ikke er tilfreds med. Overskud for 2017 faldt i forhold til 2016.

Det viser Nordeas regnskab for 2017.

- I 2017 var forretningsomfanget og marginalerne relativt stabile, og der var generelt et solidt forretningsmomentum. Sidst i 2017 blev vi negativt påvirket af et meget lavt aktivitetsniveau på kapitalmarkederne.

- Den planlagte nedbringelse af risici i banken med en reduceret eksponering mod Rusland og shipping-, olie- og offshoresektoren reducerede også indtægterne, siger topchefen i en kommentar.

På bundlinjen for 2017 fik Nordea et resultat på 3048 millioner euro. Det er et fald på 19 procent i forhold til 2016.

2 kommentarer
Vis kommentarer