Norwegian sender 5000 medarbejdere hjem

Flyselskabet Norwegian sender cirka 5000 ansatte hjem

Advokat Jeppe Wahl-Brink råder blandt andet til, at man kontakter sin fagforening, hvis man bliver bedt om at møde på arbejde, mens man selv mener, at man burde blive hjemme. Producer: Lasse Brøndal.

Flyselskabet Norwegian sender 5000 medarbejdere hjem. Det oplyser selskabets administrerende direktør, Jacob Schram, på et pressemøde ifølge det norske medie VG.

- Det gør mig ondt at trykke på knappen og sende 5000 ansatte hjem, cirka halvdelen af vores ansatte, sagde Jacob Schram på pressemødet.

Jacob Schram gav meddelelsen på en videoforbindelse, fordi direktøren selv er i karantæne efter at have været ude at rejse.

Han oplyser, at selskabet nu arbejder på fuld kraft for at komme igennem 'den største krise i selskabets historie'.

På knæ for regeringen
Imens forsøger flybranchens personale at sikre fremtiden for luftfartens ansatte.

Konkret har Flyvebranchens Personale Union (FPU), der er fagforening for piloter og kabineansatte var i direkte kontakt med regeringen i forsøget på at sikre hjælp til de ansatte.

- Det her handler om tusinde stillinger og en branche, der er så afgørende en del af samfundets funktion og økonomi. Derfor har vi rettet henvendelse til Transportministeren og Erhvervsministeren. I henvendelsen gør vi det klart, at branchen har brug for en livslinje nu og her, siger Thilde Waast, formand for FPU, i en skriftlig meddelelse sendt til Ekstra Bladet, hvori hun uddyber:

- Fokus er på likviditet og tryghed nu her. De ansatte har brug for en sikring af deres livsgrundlag og dermed økonomisk hjælp fra regeringens side. Det handler om mange tusinde stillinger og en branche, der er så afgørende en del af samfundets funktion og økonomi.

Hun er helt med på, at det handler om at få smitten inddæmmet, men hun gør også opmærksom på, at det er vigtigt at sikre personalet.

Branchen er generelt hårdt ramt, fordi en lang række lande har begrænset flyvningerne.

Samfund - 13. mar. 2020 - kl. 15:37 Flypersonale på knæ for regeringen

52 kommentarer
Vis kommentarer