Novo-direktør og 223 ansatte slipper med under 33 procent i skat

Novo Nordisk har 224 ansatte og heriblandt en direktør på forskerordningen, hvor man kun skal betale 32,84 procent i skat

Novo Nordisk gør flittigt brug af skatteordning, der skal tiltrække udenlandsk arbejdskraft. Foto: Stine Tidsvilde
Novo Nordisk gør flittigt brug af skatteordning, der skal tiltrække udenlandsk arbejdskraft. Foto: Stine Tidsvilde

Har du en god historie? TIP Ekstra Bladets erhvervsredaktion her.

En af de danske virksomheder, som gør mest brug af den lukrative forskerordning i Danmark, er Novo Nordisk.

224 ansatte er således ansat på de favorable skattevilkår, hvoraf en af dem er direktør.

Det oplyser selskabet til Ekstra Bladet i forbindelse med en større rundspørge blandt landets 100 største virksomheder.

Ligesom Danske Bank og Nordea, ønsker Novo Nordisk dog ikke at oplyse, hvilken direktør der er tale om. Man ønsker heller ikke at give et interview om ordningen. 

I stedet har man sendt et overordnet mailsvar på en række spørgsmål, som avisen har sendt til selskabet. 

- Forskerskatteordningen er et vigtigt instrument for Novo Nordisk for at kunne tiltrække internationale profiler til positioner i Danmark. Vi er meget afhængig af specialister, og med ordningen er det muligt både at tiltrække nye medarbejdere og holde på dem, vi har, i en årrække. Efter ordningen er blevet forlænget til 7 år, har vi således brugt den i stigende grad, siger presseansvarlig Anne Margrethe Hauge.

Ekstra Bladet afdækker for tiden danske virksomheders brug af forskerordningen.

Vi har blandt andet kunne fortælle, at fire af Danske Banks direktører er ansat under ordningen.

Derudover har der været historien om, at antallet af ansatte på forskerordningen næsten er fordoblet fra 2008 til 2018,

Fakta: Sådan hænger ordningen sammen

Forskerordningen omfatter forskere og nøglemedarbejdere, som rekrutteres i udlandet og ansættes i en dansk virksomhed eller ved en forskningsinstitution.

De skal kun betale 32,84 procent i skat, men så er der heller er ikke mulighed for at få fradrag.

De seneste tal fra 2018 viser, at der sidste år var 7153 personer tilknyttet ordningen. I 2008 var tallet 3735, hvilket svarer til en stigning på 92 procent.

Forskere er personer, der udfører forskningsarbejde, og som har en forskningsmæssig uddannelse på minimum ph.d. niveau. Nøglemedarbejdere er medarbejdere, der modtager en månedsløn på mindst 65.100 kr. For dem er der ingen uddannelseskrav.

Lønmodtageren må ikke inden for de seneste ti år forud for ansættelsen have været ansat i Danmark.

Lønmodtageren må heller ikke inden for de seneste fem år forud for ansættelsen have haft direkte eller indirekte del i ledelsen i den virksomhed, hvor vedkommende ansættes.

Man kan være på ordningen i syv år.

Kilde: Skat

64 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere