Ny afsløring: Færch risikerer fængsel

E-mails viser søn i fusk med tobaks-enkes millioner – og det kan få store konsekvenser, vurderer eksperter

Tineke Færch og sønne Erik Færch (th) kan havne i alvorlige vanskeligheder, hvis Skat finder, at SF-Gruppen ApS har kanliseret millioner af ubeskattede kroner ud af landet. Foto: Mikkel Møller Jørgensen/Scanpix
Tineke Færch og sønne Erik Færch (th) kan havne i alvorlige vanskeligheder, hvis Skat finder, at SF-Gruppen ApS har kanliseret millioner af ubeskattede kroner ud af landet. Foto: Mikkel Møller Jørgensen/Scanpix

 

Tobaksfamilien Færchs regnskabsrod, som Ekstra Bladet afslørede søndag, kan ende med at udløse en straffesag og i sidste ende med fængsel. Det vurderer eksperter.

– Et lån til selskabsejere udløser skattepligt. Hvis man bevidst undlader at selvangive det skattepligtige beløb, foreligger der strafbar skattesvig, siger advokat Michael Bjørn Hansen, der er ekspert i straffe- og skatteret.

85-årige Tineke Færch er enke efter Stener Færch, som blev rig på bl.a. aktier i Skandinavisk Tobakskompagni. 

Mistanken om, at Tineke Færchs pengetank, selskabet SF-Gruppen ApS, har kanaliseret millioner af ubeskattede kroner ud af landet, har fået det til at ulme hos Skat.

Artiklen fortsætter under billedet...

To lejligheder til sønnike
Det er især selskabets lån til en hollandsk fond på 16 millioner kroner, som vækker undren. Uafhængige revisorer pointerer, at myndighederne betragter transaktionen som et ulovligt lån til selskabets ejer, Tineke Færch.

Ved du noget, så kontakt os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller send mail til 1224@eb.dk.

Pengene er angiveligt blevet brugt på lejligheder i Portugal til brug for Tineke Færchs søn, Erik Færch.

Den 52-årige søn har tidligere sagt til Ekstra Bladet, at han hverken har haft noget med lejlighedskøbet eller fonden at gøre. Interne mails, som Ekstra Bladet har fået indblik i, fortæller dog en anden historie.

Tineke Færch har stuvet ubeskattede penge fra sit danske firma ned i en hollandsk fond. Interne dokumenter afslører, at det er sønnen Erik Færch (th), der har instrueret Nordea i at håndtere overførslerne. Eksperter kalder manøvren ulovlig. Foto: Mikkel Møller Jørgensen/Scanpix Tæt på Smøg-millionærer: Familieballade i kampen om pengene

Dikterer omdøbning
I en mail til en investeringsrådgiver hos Nordea Private Banking dikterer Erik Færch, hvordan 1,1 millioner euro skal overføres fra SF-Gruppen ApS til den hollandske fond.

I en anden mail dikterer han, hvordan transaktioner skal laves om, så det ser ud, som om det kommer fra fonden.

I mailen lyder det:

’Den fremtidige ejer vil være Tiny Bos-Poelmann Stichting (Tiny Bos-Poelsmann Foundation), in Nieuwegein, Holland. Og så skal årets handlinger omddøbes, så de kommer fra fonden.’

’Skulle nogen spørge, hvad der er sket med lejlighederne, håber jeg, at du vil fortsætte med at sige, at det ved du ikke lige nu, men at du afventer yderligere instrukser.’

Artiklen fortsætter under mailen...

Mail fra Erik Færch til blandt andet flere portugisiske advokater, hvori han instruerer dem i at ændre navn på skøder på lejligheder, så de fremstår som tilhørende hollandsk fond.
Mail fra Erik Færch til blandt andet flere portugisiske advokater, hvori han instruerer dem i at ændre navn på skøder på lejligheder, så de fremstår som tilhørende hollandsk fond.
 

Skønt Erik Færch påstår ikke at have noget med fonden at gøre, tillader han sig desuden at tale på fondens vegne:

’På vegne af fonden kan jeg kun være meget taknemmelig for de store rabatter, der tilbydes, når den køber to lejligheder.’

Erik Færch har ikke ønsket at kommentere sagen over for Ekstra Bladet.

Se også: Skat jagter stenrig tobaksenke

Torben Bagge, der er skatteadvokat og ekstern lektor i skatteret, ser med stor alvor på, hvor involveret Færch-familien har været i den hollandske fond.

Han vurderer, med udgangspunkt i Erik Færchs mails, at familien i værste fald risikerer fængsel:

- Hvis Skat vurderer, at det er sket med vilje – at det er gjort forsætlig – så er det i værste tilfælde frihedsberøvelse på grund af beløbets størrelse, siger han.

- Og her virker det, som om man er i gang med noget, som ikke er særlig kønt, og derfor ønsker man ikke, at omverdenen skal vide det, siger Torben Bagge.

Artiklen fortsætter under grafikken...

Ligner bevidst snyd
Bent Greve, der er professor i Samfundsvidenskab på Roskilde Universitet, afviser heller ikke, at fifleriet kan give mere end store bøder:

- Det vil min vurdering være, men det er med det forbehold, at jeg ikke kender alle detaljerne i sagen.

- Som udgangspunkt tyder det klart på, at de har forsøgt at få pengene i skattely og bevidst forsøgt at undgå at betale skat, siger professoren. 

Straffe- og skatteekspert Michael Bjørn Hansen betegner transaktionen fra SF-Gruppen ApS til den hollandske fond som ’ret primitiv’.

- En fond plejer selv at være en pengetank. Hvorfor låner man penge ud til en pengetank? spørger han.

Nordea: Overførsler til Holland er ikke problematiske

Nordea kan og vil ikke udtale sig om specifikke kundeforhold, lyder det Stine Wind, senior pressekonsulent i Nordea, til Ekstra Bladet.

- Hvordan forholder I jer generelt til overførsler af ubeskattede midler fra danske konti til udenlandske fonde – eksempelvis hollandske, der er velbeskrevne som skattely?

- Vores rolle er at gennemføre transaktioner efter kundens instruktion og i den forbindelse sikre, at eventuelle fuldmagtsforhold overholdes. Det er vigtigt at slå fast, at vi som bankforbindelse ikke har juridiske beføjelser til at nægte kunderne en overførelse til en udenlandsk konto, medmindre der er tale om sanktionerede lande eller andre særlige situationer. Det vil altid være kundens og kundens revisors opgave at undersøge, hvad en given overførsel har af skattemæssige konsekvenser.

- Hvordan sikrer I jer, at jeres kunder ikke omgår den danske skattelovgivning i forbindelse med overførsler til udenlandske fonde?

- Holland betegnes ikke som et skattely-land eller et såkaldt højrisiko-land, hverken af Nordea, Finanstilsynet, Skat eller FATF (Financial Action Task Force, red.), og derfor vil en overførsel til en hollandsk fond som udgangspunkt ikke være problematisk for danske pengeinstitutter.

Flyttefest i pengetank

Efter i årevis at have været eneansvarlig for sin pengetank foretog Tineke Færch før årsskiftet en række ændringer i SF-Gruppen ApS.

10. oktober 2016 bliver sønnen Erik Færch indsat som direktør.

30. december fratræder Tineke Færch som administrerende direktør og bliver i stedet formand for en bestyrelse.

Her sidder desuden hendes advokat Tyge Trier samt Petronella Adriana Maria Bos, der er Erik Færchs samleverske. Petronella Adriana Maria Bos er stifter af den hollandske fond, som SF-Gruppen ApS ifølge Skats mistanke ulovligt har lånt penge til.

Ifølge professor Bent Greve kan omorganiseringen af selskabet betyde flere ting:

- Det er ikke enkelt at gennemskue, men det tyder igen på, at man har forsøgt at undgå skatteregler og overføre værdier – og samtidig undgå at betale skat heraf.

1 af 4 
2 af 4 Ekstra Bladets forside søndag.
3 af 4 Mail fra Erik Færch til blandt andet flere portugisiske advokater, hvori han instruerer dem i at ændre navn på skøder på lejligheder, så de fremstår som tilhørende hollandsk fond.
4 af 4 Tineke Færch og sønne Erik Færch (th) kan havne i alvorlige vanskeligheder, hvis Skat finder, at SF-Gruppen ApS har kanliseret millioner af ubeskattede kroner ud af landet. Foto: Mikkel Møller Jørgensen/Scanpix
26 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere