Ny hård kritik: Danske Banks efterlader giftigt spor

Danske Bank får kritik for, at stor hvidvask-undersøgelse ikke fortæller, hvor penge er ført hen.

Danske Banks store undersøgelse af hvidvask møder kritik fra flere aktieanalytikere, fordi banken ikke har afdækket, hvor de mange mistænkelige penge er endt.

Uvisheden betyder, at risikoen for en bøde fra de amerikanske myndigheder er et stort spørgsmålstegn. Det skriver Berlingske Business.

En stor bøde vil særligt kunne komme i spil, hvis Danske Bank har overført penge til lande, personer eller virksomheder, som står på USA's sanktionsliste.

Det skete for den franske storbank BNP Paribas, der i 2014 fik en bøde på 57 milliarder kroner for at overføre til lande som Iran, Sudan og Cuba.

Danske Bank har efterladt et gifitigt spor. Her ses afgående CEO i Danske Bank Thomas Borgen og Ole Andersen, Bestyrelsesformand. Foto: Stine Bidstrup
Danske Bank har efterladt et gifitigt spor. Her ses afgående CEO i Danske Bank Thomas Borgen og Ole Andersen, Bestyrelsesformand. Foto: Stine Bidstrup
 

Danske Bank nåede i sin undersøgelse frem til, at der i bankens estiske filial var op mod 6200 mistænkelige udenlandske kunder, men ingen var dog på USA's sanktionsliste.

Aktieanalytikere fra bankerne ABG Sundal Collier og Exane undrer sig over, at de præcise modtagere ikke er undersøgt.

Derfor kan vi ikke gøre noget
Der er kun sat en række landenavne på uden nærmere information. Ifølge Danske Bank hænger det sammen med omfanget af overførsler.

- En analyse af samtlige ti millioner transaktioner ville have taget år at gennemføre.

- Vi kan desværre ikke sige nærmere om på nuværende tidspunkt, hvornår den resterende kundegennemgang er afsluttet, siger pressechef Kenni Leth til Berlingske Business.

Danske Bank nåede i undersøgelsen frem til, at der samlet flød knap 1500 milliarder kroner gennem bankens estiske filial i perioden 2007 til 2015.

Men banken har ikke kunnet sige, præcis hvor mange penge der var mistænkelige.

L. Burke Files, der har 30 års erfaring med finansiel efterforskning og er partner i amerikanske Financial Examinations and Evaluations, kalder det afgørende at tjekke overførslerne begge veje.

Han vurderer over for Berlingske Business, at der rent statistisk vil være sanktionsbrud, når der er blevet flyttet op mod 1500 milliarder på en mistænkelige måde.

Danske Banks undersøgelse møder også kritik hos den belgiske konsulentvirksomhed Deminor, der ifølge Børsen kræver en ny og uvildig granskning af sagen.

Deminor, der lever af at lave gruppesøgsmål for aktionærer, vil forsøge at samle opbakning til forslaget ved Danske Banks generalforsamling næste år.

Den danske pensionskasse PKA bakker op om idéen, da den ønsker at få belyst sagen. PFA og ATP har ikke ønsket at kommentere sagen over for Børsen.

Danske Banks estiske filial er blevet brugt til at hvidvaske milliarder af kroner. Det fik tidligere i dag bankens topchef, Thomas F. Borgen, til at gå af. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix Tips og guides Træt af hvidvaskskandaler: Skift bank og spar 10.000 kroner

Ole Andersen og Thomas Borgen bør mærke konsekvenserne af Danske Banks kæmpe nedtur, mener eksperter. Arkivfoto: Jacob Ehrbahn Tæt på Efter fratrædelse: Så mange penge kan Borgen score i aftrædelse

Fakta: Danske Banks møgsager

2008: Finanskrisen rammer

Finanskrisen rammer hele den vestlige verden. Danske Bank hævder dog på det tidspunkt, at de er uden skyld i at bidrage til boblen, der bristede.

2010: ’Netto-billig’

Danske Bank valgte i september måned at gøre skiltene på en række banker gule i stil med Nettos logo for at signalere, at banken var ’billig’ – selvom man ikke ønskede at give indtryk af at være en discountbank. Kampagnen varede i fem uger. Ifølge banken selv gav kampagnen nye kunder - og et væld af klager.

2012: Kolding ansættes

I februar gik ordførende direktør Peter Straarup på pension efter mere end 40 år i Danske Bank. Eivind Kolding blev ny mand på posten.

2012: ’New Standards’:

I efteråret 2012 lancerede Danske Bank kampagnen ’New Normal – New Standards’, hvor man forsøgte at give indtryk af, at banken var med på, at verden har forandret sig. Samtidig ville man vise, at man var klar over kritikken af storbankerne, men at man i Danske Bank havde forsøgt at tilpasse sig. Banken blev blandt andet kaldt hyklerisk og ude af trit med virkeligheden.

December 2012: Undskylder finanskrisen

Eivind Kolding siger undskyld og beklager Danske Banks rolle i finanskrisen i en kronik i Politiken: ’Under den lange optur i årene op til krisen, hvor det hele gik stærkt, blev de fleste danske banker også fartblinde. Det gjaldt også Danske Bank’, skriver han blandt andet.

2013: Indfører ’fattigrøvsgebyr’

Danske Bank annoncerer i januar et nyt kundeprogram, hvor man fremover skal have penge op ad lommen for at have en konto i banken, med mindre man hører til blandt de mere velstillede kunder med flere forretninger i banken.

Tiltaget vakte stor harme og blev blandt andet kaldt usympatisk, fantasiløst og ude af trit med forbrugerne.

2013: ’Kolde Eivind’ fyres

Eivind Kolding bliver fyret som direktør i Danske Bank efter kun halvandet år på posten. Fyringen bliver begrundet med ’manglende bankkompetencer’. Norske Thomas Borgen bliver ny direktør. Han får titlen adm. Direktør.

2018: Skandalen ruller

I marts 2017 kommer den første afsløring om hvidvaskningsskandalen i Danske Bank. Året efter går Finanstilsynet ind i sagen, som foreløbigt er endt med stor kritik af banken og topchef Thomas Borgens afgang.

63 kommentarer
Vis kommentarer