Nye tal afslører: Tusindvis af højtlønnede får skatterabat

Eksplosion: Der har aldrig været flere på den lukrative forskerordning, hvor man slipper med 32,84 procent i skat

Danske Banks topchef, Chris Vogelzang er en af dem, som er ansat på forskerordningen. Det kan Ekstra Bladet fortælle i dag. Foto: Jens Dresling
Danske Banks topchef, Chris Vogelzang er en af dem, som er ansat på forskerordningen. Det kan Ekstra Bladet fortælle i dag. Foto: Jens Dresling

Ekstra Bladet har fået aktindsigt i dugfriske tal fra Skattestyrelsen, der afslører, at antallet af danskere, som er på den lukrative forskerordning, er eksploderet gennem de seneste ti år.

De seneste tal fra 2018 viser, at der er 7153 personer, som er tilknyttet ordningen. I 2008 var 3735 på ordningen.

Det svarer til en stigning på 92 procent på ti år.

Ordningen kom til i 1992, hvor universiteterne bl.a. havde svært ved at tiltrække og holde på forskere, og derfor skulle den lave skat lokke udenlandske topforskere og eksperter til Danmark.

Men i dag benyttes den af alt fra sportsfolk over topchefer til nøglemedarbejdere, ligesom den benyttes af alt fra danskere, nordmænd, svenskere og japanere. Eksempelvis har Danske Bank fire direktører på ordningen, hvilket Ekstra Bladet har kunnet fortælle i dag.

Og det var ikke meningen, mener professor Bent Greve, der forsker i arbejdsmarkedet og samfundsøkonomi på Roskilde Universitetscenter:

– Samfundsøkonomisk er det ikke længere en rationel ordning at have. Fordi den giver det problem, at man også giver nogle skattefordelen, hvor det ikke var intentionen med ordningen, siger han og fortsætter:

Professor: Har overlevet sig selv
– I og med man får adgang til andre velfærdsmæssige ydelser, er det ikke nødvendigvis et problem, at folk skal betale den danske skat. Vi har også siden dengang, man indførte den, øget grænsen for, hvornår der skal betales topskat, ligesom mellemskatten er væk.

– I virkeligheden mener jeg, at man bør overveje, om det er en ordning, som vi fortsat har brug for.

Artiklen fortsætter under grafikken ...

Antallet af personer på forskerordningen har aldrig værre større og har været støt stigende de sidste mange år. Tallene for 2018 skal tages med et lille forbehold, da de ifølge Skat endnu ikke er helt endelige.

Folk på ordningen betaler 32,84 procent i skat, og den kan kun benyttes af folk med en månedsløn på mindst 65.000 kroner, og som har ikke har arbejdet i Danmark de seneste ti år. De kan være på ordningen i syv år - frem til 2017 kunne man være ordningen i maksimalt fem år. 

I dag bliver ordningen også benyttet af det private erhvervsliv, der har set muligheden i at tiltrække topfolk og nøglemedarbejdere i udlandet.

Således fremgår det af aktindsigten hos Skattestyrelsen, at antallet af folk på ordningen i eksempelvis bygge- og anlægsvirksomheder, banker samt engros og detailhandel er steget voldsomt inden for de senere år.

Aktindsigten viser endvidere, at 380 danskere er på ordningen, hvilket ifølge Bent Greve er endnu et argument for at genoverveje den:

– Meningen var, at hvis nogen skulle være her en kort periode, kunne de få ordningen. Den var ikke bygget til, at man kunne rejse ud og så rejse hjem for at få en lavere beskatning. Jeg mener, at den har overlevet sig selv.

Tusindvis sparer 800 millioner årligt

Hvis de 6899 personer, der i 2017 var på forskerordningen, havde betalt fuld skat, så var Danmark blevet 800 millioner rigere.

Det fremgår af et svar fra Skatteministeriet til Ekstra Bladet - det har ikke været muligt at få beløbet for 2018.

Dog er det ikke sådan, at det vil være den egentlige effekt, hvis man afskaffede forskerordningen, lyder det i en skriftlig forklaring fra ministeriet.

’Denne umiddelbare virkning kan ikke tages som udtryk for det finansbidrag en afskaffelse af forskerordningen vil give den danske statskasse.’ 

Eksempelvis er det ifølge Skatteministeriet ikke sikkert, at de personer, som er på forskerordningen, ville være i landet og arbejde, hvis ikke de havde mulighed for at få deres skatterabat.

Minister vil ikke ændre ordning

Skatteminister Morten Bødskov udtaler i en skriftlig kommentar til Ekstra Bladet, at han ikke er overrasket over udviklingen.

- Ordningen er blevet udvidet flere gange af skiftende regeringer over de sidste ti år. Derfor synes jeg, at det er meget naturligt, at der i dag selvfølgelig også er flere på ordningen end for ti år siden - og det er ikke i sig selv noget problem.

Han tilføjer, at der ikke er planer om at ændre ordningen.

- Formålet er trods alt at hjælpe virksomheder og forskningsinstitutioner med at tiltrække højtkvalificeret arbejdskraft, der ellers ville være vanskelig at få til Danmark. Det vil sige, at det i vidt omfang er personer, der uden ordningen ikke ville arbejde og blive beskattet i Danmark. Derfor går Danmark ikke nødvendigvis glip af store skatteindtægter, og regeringen har ingen planer om at ændre på ordningen.

Fakta: Sådan hænger ordningen sammen

Forskerordningen omfatter forskere og nøglemedarbejdere, som rekrutteres i udlandet og ansættes i en dansk virksomhed eller ved en forskningsinstitution.

De skal kun betale 32,84 procent i skat, men så er der heller er ikke mulighed for at få fradrag.

De seneste tal fra 2018 viser, at der sidste år var 7153 personer tilknyttet ordningen. I 2008 var tallet 3735, hvilket svarer til en stigning på 92 procent.

Forskere er personer, der udfører forskningsarbejde, og som har en forskningsmæssig uddannelse på minimum ph.d. niveau. Nøglemedarbejdere er medarbejdere, der modtager en månedsløn på mindst 65.100 kr. For dem er der ingen uddannelseskrav.

Lønmodtageren må ikke inden for de seneste ti år forud for ansættelsen have været ansat i Danmark.

Lønmodtageren må heller ikke inden for de seneste fem år forud for ansættelsen have haft direkte eller indirekte del i ledelsen i den virksomhed, hvor vedkommende ansættes.

Man kan være på ordningen i syv år.

Kilde: Skat

145 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere