Online-dagligvarekæde taber 80 millioner kroner

Online-dagligvarekæden Nemlig.com har tabt 80 millioner kroner det sidste år, fordi man blandt andet forbereder sig på kampen med Amazon

Direktør og stifter af Nemlig.com, Stefan Plenge, er blevet rig på Nemlig.com, efter han solgte ejerandele til rigmanden Anders Holch Povlsen. Foto: Carsten Bundgaard
Direktør og stifter af Nemlig.com, Stefan Plenge, er blevet rig på Nemlig.com, efter han solgte ejerandele til rigmanden Anders Holch Povlsen. Foto: Carsten Bundgaard

Nemlig.com er fortsat en undskudsgivende forretning.

Selvom online-dagligvarekæden generelt sælger mere, så investeres der stadig så massivt i at blive større, at man i det seneste regnskabsår har tabt 80 millioner kroner på den primære drift.

Det fremgår af regnskabet, som er offentliggjort onsdag.

Her oplyser man, at underskuddet dog er helt som forventet grundet de massive investeringer.

- Vi har formået at udvikle vores forretning og blive mere effektive, så vi leverer et resultat på niveau med sidste år, til trods for at vi har budt 200 nye kolleger velkommen, skriver administrerende direktør Stefan Plenge i en pressemeddelelse.

Amazon
Den massive investering skal samtidig ses som et signal til blandt andre Amazon, om at man vile være godt etableret, når først den amerikanske online-mastodont kommer til Danmark.

- Vi bygger et stærkere og stærkere fundament at stå på. Det gør vi for at gøre os rigtig konkurrencedygtige på den lange bane - ikke mindst som it-platform. Det gør vi ikke kun pga. Amazon, men fordi alle de danske dagligvarekæder også er til stede på nettet, siger Stefan Plenge til Børsen.

I regnskabsåret, der sluttede med juli, steg omsætningen med over 200 millioner kroner til 1,3 milliarder kroner.

Danmarks rigeste mand - Anders Holch Povlsen. Foto: Jan Sommer
Danmarks rigeste mand - Anders Holch Povlsen. Foto: Jan Sommer
 

Milliardær-ejer
Det store underskud betyder, at ejerkredsen, der isærdeleshed tæller Bestseller-milliardæren Anders Holch Povlsen, nok engang har skudt millioner ind i selskabet for at dække hullet. Denne gang er der tale om et tilskud på 85 millioner kroner.

Tidligere har milliardæren skudt hundredevis af millioner kroner i foretagendet.

153 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere