Palle raser over Danske Bank: - Det skal gøre ondt

Danske Bank skal kunne mærke det, hvis der kommer en straf for hvidvaskskandalen, mener 54-årige Palle

Får Danske Bank en hvidvask-bøde, er det urimeligt, hvis den havner hos kunderne, mener en håndfuld borgere. (Video/redigering: Olivia Loftlund/Signe Skov)

Vildt gestikulerende med en banan raser 54-årige Palle over Danske Banks hvidvask-skandale.  Han har tidligere været kunde i pengeinstituttet, men nu har han flyttet sin opsparing.

For ham er der ingen tvivl om, at det er banken selv, der skal betale en eventuel bøde - og den skal gerne være dobbelt så stor, som det beløb, Danske Bank har tjent på at hvidvaske.

- Det skal gøre ondt, ellers har det jo ikke kostet dem noget, pointerer Palle, som du kan høre mere til i indslaget ovenfor.

Erhvervsnyheder - 19. sep. 2018 - kl. 07:46 Vil væk fra Danske Bank: Jeg tror ikke på deres forklaringer

Hos Forbrugerrådet Tænk vurderer seniorøkonom Morten Bruun Pedersen, at det er sandsynligt, at bankens kunder må til lommerne, hvis hvidvasksagen ender i en bøde.

- Hvis Danske Bank får en stor bøde, så kan man godt forestille sig, at de gerne vil hente de penge ind igen, og det kan de jo gøre hen ad vejen ved at skrue op for gebyrer og ændre på kundernes vilkår, hvor det nu er muligt. På den måde kan man godt forestille sig, at det kan gå ud over kunderne på længere sigt, sagde Morten Bruun Pedersen tidligere på ugen til Ekstra Bladet.

Derudover advarer han mod, at skandalen kan gå udover aktionærerne, hvis Danske Banks aktie falder yderligere.

112 - 18. sep. 2018 - kl. 06:33 Efter kæmpe skandale: Bankkunder risikerer at betale bøden

FAKTA: Danske Banks hvidvasksag skridt for skridt

Danske Banks filial i Estland har været centrum i en enorm sag om hvidvask af milliarder. Læs her om sagen.

Torsdag er det kommet frem i mediet Wall Street Journal, at Danske Banks topchef, Thomas F. Borgen, i 2013 ignorerede advarsler fra andre chefer i Danske Bank og JPMorgan.

Ifølge mediet advarede de om, at gennemstrømningen af penge i bankens estiske filial var uforholdsmæssigt høje.

Danske Bank vil onsdag i næste uge, 19. september, præsentere resultaterne af en intern undersøgelse af mistænkelige transaktioner i bankens afdeling i Estland.

Her følger et overblik og en tidslinje over sagen:

* I 2006 køber Danske Bank finske Sampo Bank for 30 milliarder kroner, og med i handlen er dens estiske filial.

* I 2013 sender en whistleblower en rapport til den nu daværende Danske Bank-direktør Robert Endersby, der advarer om store problemer med hvidvask i Estland. Thomas Borgen var på det tidspunkt chef for afdelingen i Estland.

* I 2014 advarer Danske Banks interne revision om problemer i Estland. Et internt brev beskriver, at de ansatte ligefrem skulle have hjulpet med at skjule kunderne for myndighederne.

* I 2015 lukker Danske Bank filialen i Estland for ikke-estiske kunder.

* I marts 2017 skriver Berlingske, at omkring 140 milliarder kroner fra 2010 til 2014 ulovligt er ført ud af Rusland for at blive vasket hvide i flere banker.

* I Danske Banks filial i Estland er indgået flere end 1500 transaktioner til en samlet værdi af syv milliarder kroner. Danske Bank erkender, at kontrollen i den estiske filial ikke har været god nok.

* Siden beskriver Berlingske, hvordan regimet i Aserbajdsjan har kanaliseret milliarder gennem banken i Estland.

* I september 2017 sætter Danske Bank gang i en intern undersøgelse.

* Banken får hård kritik for sin håndtering af sagen både af Finanstilsynet i Estland og Danmark og fra en stribe politikere, heriblandt statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

* I maj 2018 udtaler Finanstilsynet hård kritik af Danske Banks ledelse og pålægger banken at sætte fem milliarder kroner til side.

* I april 2018 stopper Lars Mørch, der er medlem af direktionen med ansvar for den estiske afdeling, som en konsekvens af sagen.

* I juli 2018 skriver Berlingske, at omfanget af hvidvask gennem Danske Banks estiske afdeling kan være mindst 53 milliarder kroner - mere end dobbelt så meget som hidtil antaget.

* Senere i juli oplyser Danske Bank, at den brutto har tjent 1,5 milliarder kroner på ikke-estiske kunder. Danske Bank uddyber ikke, hvor stor en del af de penge der kommer fra kriminelle kunder.

* I august 2018 indleder Bagmandspolitiet en strafferetlig efterforskning af Danske Bank.

* I september 2018 skriver Financial Times, at cirka 192 milliarder kroner fra russere har passeret gennem Danske Banks estiske filial i 2013. Det fremgår ikke, om alle pengene er mistænkt for at relatere sig til hvidvask.

* 7. september 2018 skriver Wall Street Journal, at der samlet bliver undersøgt transaktioner på knap 1000 milliarder kroner i Danske Banks hvidvasksag. Avisen henviser til anonyme kilder.

* 10. september 2018 annoncerer Danske Bank, at den forventer at offentliggøre resultaterne fra den interne undersøgelse onsdag 19. september.

Kilder: Berlingske, Jyllands-Posten, Børsen og Ritzau.

/ritzau/

Forstå hele hvidvaskskandalen i videoen nedenfor. (Redigering: Martin Ekelund)

233 kommentarer
Vis kommentarer