Pilotstrejke kostede 450 millioner

SAS har mistet 450 millioner i forbindelse med pilotstrejken

Det er ikke billigt, at være i fight med sine piloter.
Det er ikke billigt, at være i fight med sine piloter.

Det har ikke været billigt for flyselskabet SAS at ligge i intern fejde med deres piloter.

I det halvårlige regnskab er der et underskud på 977 millioner kroner, hvoraf 453 millioner skulle være en følge af pilotstrejken, skriver Ritzau.

Strejken var også hård for Københavns Lufthavn, hvor de i april måtte meddele, at de havde mistet 85.000 rejsende.

SAS' piloter strejkede syv dage på stribe i slutningen af april og starten af maj, hvilket førte til omtrent 4000 aflyste afgange. 370.000 passagerer blev påvirket af strejken.

SAS-piloterne strejkede fra 26. april til 2. maj. Derfor vil strejken også få en påvirkning på trafiktallene for de første dage i maj.

Ro til arbejde
Der blev indgået aftale 3. maj, hvor SAS meldte den vellykkede forhandling ud på et pressemøde.

- Vi har lavet en overenskomst. Det er en treårig aftale, sagde SAS-chefen Rickard Gustafson på pressemødet.

- Det er en aftale, der giver os mere fleksibilitet. Med den her aftale skabes der stabilitet, så vi kan drive vores vigtige arbejde i SAS fremover.

- Vi har brug for at få financielle muskler til fremtiden. Og aftalen giver os arbejdsro til det arbejde.

Parterne nåede som sagt til sidst til enighed om en ny aftale. Den giver piloterne omtrent 11 procent i lønposen over tre år frem mod 2021. 

SAS skriver i regnskabet, at udgifterne til piloter vil stige 5,4 procent de næste tre år. 

25 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere