Populær butikskæde: Derfor skifter vi navn

Tiger-kæden skal fremover hedde et mere internationalt navn i takt med den øgede ekspansion rundt om i verden

Fremover skal Tiger-butikkerne ikke så sådan ud. De har nemlig fået et nyt navn. (Foto: Jakob Jørgensen)
Fremover skal Tiger-butikkerne ikke så sådan ud. De har nemlig fået et nyt navn. (Foto: Jakob Jørgensen)

Flying Tiger Copenhagen.

Det er de kendte Tiger-butikkers nye rigtige navn.

- Der er lidt nogen eventyr over sådan en tiger, der flyver. Det hænger meget godt sammen med den sjove oplevelse, som vi gerne vil have, at folk har, når de kommer ind i Tiger, forklarer kædens Global brand director,Tina Schwarz, til Ekstra Bladet.

Se også: Tiger-kæden gør klar til navneskift og vild vækst

Samtidig er det vigtigt at vise, at kæden er dansk.

- Vi kan se, at folk ikke ved, at vi kommer fra Danmark. Og det er enormt vigtigt, at vi har rødder her, og vi er stolte af det, så derfor er det også en del af butiksnavnet, siger hun.

Der kan dog komme til at gå en rum tid, før navnet Flying Tiger Copenhagen kan ses rundt om hele i landet.

- Vi kommer ikke til at skifte navnet ud på alle de her butikker på en gang. Det kunne være meget fedt, men det gør vi ikke. Det er en meget stor investering, så vi gør det meget gradvist.

Vil erobre nye verdensdele

Navneændringen kommer i takt med den øgede ekspansion rundt om i verden. På nuværende tidspunkt er der 613 butikker fordelt på 27 lande, og det skal helst mere end fordobles inden 2020.

- Vi vil gerne prøve Australien og Canada og så have flere butikker i USA. Asien vil vi også gerne være mere i, men der er fx ikke planer om Kina lige foreløbig, men man skal jo aldrig sige aldrig.

Se også: Butikskæde i vild vækst: Derfor er den en succes

Hun mener, at der sagtens kan være plads til alle butikkerne.

- Der er plads til meget mere end 613 butikker. Hvis man kigger på Tyskland og Frankrig, som er nogle kæmpe store lande, er der masser af hvide pletter, hvor vi slet ikke er, siger hun.

Billig produktion

Hun lægger ikke skjul på, at de billige priser, som kæden er kendt for, er en mulighed grundet østen.

- Vi får produceret varer mange af de samme steder. som alle andre gør. iPhones, jeans, computere osv. Omkring halvdelen af tingene kommer mere eller mindre fra østen. De kan både lave luksus- og billige varer. Det er ikke vores egne fabrikker, men leverandører, som vi arbejder tæt sammen med siger hun og fortsætter:

- Det er vores forretningsmodel. At man ikke tjener så meget på hver vare, men til gengæld har mange butikker og enormt mange forskellige varer. På den måde kommer indtjeningen jo alligevel. Når man laver så store mængder, så kan man få prisen ned.

17 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere