Provokeret over Danske Bank-direktørers skattefidus: - Det lyder vanvittigt

Flere partier i Folketinget melder sig klar til at ændre særlig skatteordning

Skatteordningen, som fire af Danske Banks direktører benytter sig af, er blandt årsagerne til, at vi danskere ikke altid er helt glade for vores banker. Hvad hidser os ellers op? Video: Lasse Brøndal/Maya Westander

Har du en god historie? TIP Ekstra Bladets erhvervsredaktion her.

Fire af Danske Banks direktører nøjes med at betale 32,84 procent i skat, fordi de opfylder kravene i den såkaldte forskerordning.

Dermed sparer direktørerne millioner i skat hvert år - men det skal være slut, hvis det står til regeringens støttepartier.

- Det lyder fuldstændig vanvittigt (at fire af Danske Banks direktører er på ordningen, red). Man skal jo ikke belønnes for at tjene absurd mange penge, siger Kathrine Olldag, skatteordfører for De Radikale, der melder sig klar til at stemme for ændringer af ordningen.

- Det kan ikke være rigtigt, at vi alle sammen i Danmark skal betale for, at nogen i gåseøjne er så søde at komme arbejde for mange millioner om året. De må ligesom alle andre, der tjener absurd mange penge i Danmark, betale deres topskat, siger hun.

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Selvom skatteordføreren føler sig 'provokeret', understreger hun dog samtidig, at De Radikale går ind for, at virksomheder skal have mulighed for at tiltrække dygtige udlændinge til Danmark.

Fordobling
En aktindsigt hos Skattestyrelsen viser, at antallet af ansatte på forskerordningen næsten er fordoblet fra 2008 til 2018, hvor der ifølge styrelsen var 7153 ansatte, der fik den lave skattesats på 32,84 procent.

Til trods for, at ordningen er tiltagende populær blandt virksomheder og undervisningsinstitutioner, ønsker SF også at få den ændret.

- Selvfølgelig er det vigtigt, at virksomhederne kan tiltrække kvalificeret arbejdskraft, men så må de jo hæve lønningerne. Vi foreslår, at man sætter en grænse på en million kroner.

- Så kunne man få en skatterabat op til en million, og så må man betale topskat af det, man måtte tjene over en million, så vi sikrer, at folk med millionlønninger, eksempelvis i Danske Bank, bidrager lidt mere til fællesskabet, siger Carl Valentin, skatteordfører for SF.

Selvom ordningen måtte gavne samfundsøkonomien som et hele, mener Carl Valentin alligevel, at ordningen bør ændres.

- Jeg synes, at der grundlæggende er noget vigtigt i, at vi ikke har en for høj ulighed i Danmark. Derfor mener jeg, at det er vigtigt, at der ikke gælder andre vilkår for overklassen end for almindelige mennesker.

Danske Bank: Det er særligt vigtigt for os

Danske Banks bestyrelsesformand, Karsten Dybvad, har udtalt følgende til Ekstra Bladet om bankens brug af ordningen:

'Det er vigtigt for Danske Bank at kunne tiltrække erfarne og kompetente personer, der arbejder i udlandet. Derfor ønsker vi i bestyrelsen at være åbne om, at vi gør brug af de regler, et bredt flertal i Folketinget har vedtaget, og som giver mulighed for at tiltrække kompetencer, der er brug for i Danmark.

'Og der er ikke nogen tvivl om, at i den situation vi er i i øjeblikket, er det særligt vigtigt for os i Danske Bank at kunne tiltrække den rette erfaring og kompetence i ledelsen og blandt vores medarbejdere'.

Bør afskaffes
Hos Enhedslisten ønsker man dog hverken, at det skal være muligt for forskere eller højtkvalificeret arbejdskraft i øvrigt at benytte ordningen, fortæller skatteordfører Rune Lund.

- Vi vil afskaffe den - hellere i dag end i morgen. Det er jo penge, der ville kunne gå til bedre psykiatri og normeringer for eksempel. Virksomhederne må betale de lønninger, der skal til for at få folk herop.

Dansk Folkeparti har tidligere været kritiske over for ordningen, men stemte alligevel for en aftale i 2017, der betød, at skatterabatten kunne nydes i syv år frem for fem tidligere.

Skatteminister Morten Bødskov har over for Ekstra Bladet afvist at ændre på ordningen.


Fakta: Sådan hænger ordningen sammen

Forskerordningen omfatter forskere og nøglemedarbejdere, som rekrutteres i udlandet og ansættes i en dansk virksomhed eller ved en forskningsinstitution.

De skal kun betale 32,84 procent i skat, men så er der heller er ikke mulighed for at få fradrag.

De seneste tal fra 2018 viser, at der sidste år var 7153 personer tilknyttet ordningen. I 2008 var tallet 3735, hvilket svarer til en stigning på 92 procent.

Forskere er personer, der udfører forskningsarbejde, og som har en forskningsmæssig uddannelse på minimum ph.d. niveau. Nøglemedarbejdere er medarbejdere, der modtager en månedsløn på mindst 65.100 kr. For dem er der ingen uddannelseskrav.

Lønmodtageren må ikke inden for de seneste ti år forud for ansættelsen have været ansat i Danmark.

Lønmodtageren må heller ikke inden for de seneste fem år forud for ansættelsen have haft direkte eller indirekte del i ledelsen i den virksomhed, hvor vedkommende ansættes.

Man kan være på ordningen i syv år.

Kilde: Skat

140 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere