Rapport afslører: Genbrugs-beton brugt til højhus

Et højhus på 86 meter på Amager undersøges netop nu, da entreprenør og ejer af byggeriet Bach Gruppen er blevet politianmeldt

Bach Gruppen er entreprenør på byggeriet og ejer grunden på Amager, hvor det 86 meters højhus er opført. Foto: Anthon Unger
Bach Gruppen er entreprenør på byggeriet og ejer grunden på Amager, hvor det 86 meters højhus er opført. Foto: Anthon Unger

Ved du noget om sagen eller tilfælde af groft byggesjusk, så skriv til Ekstra Bladets journalist på mr@eb.dk.

Et 86 meter højt prestige-byggeri på Amager, der bygges af selskabet Bach Gruppen, hviler på et fundament, hvori der er fundet genbrugsbeton med gammelt byggeaffald.

Det fremgår af en rapport fra Teknologisk Institut sendt til Københavns Kommune,.

Ekstra Bladet kunne for nylig afsløre, at de foreløbige prøveresultater fra Teknologisk Institut viste betonstyrker, som man normalt brugte til parcelhuse.

Men det alvorlige stopper altså ikke ved den lave styrke, slår rapporten fast.

'Beton 2 er en genbrugsbeton, da der er anvendt nedknust beton som tilslag (det man hælder i betonen, red.). Der er i denne betontype ligeledes fundet nedknust teglsten i mindre omfang,' lyder det blandt andet i rapporten.

Højhuset på 86 meter på Amager er i øjeblikket ved at blive undersøgt. Entreprenøren bag er politianmeldt. Foto: Anthon Unger Erhvervsnyheder Mary kan se højhus fra stuen: - Det er skræmmende

'Vanvittigt'
Resultaterne af rapporten møder ikke just begejstring hos Henning Laustsen, ingeniør, lektor og gruppeleder på AU Engineering, Aarhus Universitet

- Det er vanvittigt, at man har lavet sådan noget beton uden at have rådført sig med dem, der har projekteret byggeriet (dvs. beregnet, hvordan bygningen skal konstrueres, red.). Det er fuldstændig gak i låget, at en entreprenør bare gør sådan noget på egen hånd.

- Så kan man jo ikke have tillid til en entreprenør, hvis han bare gør, som han selv har lyst til, siger Henning Laustsen om Bach Gruppen, der er entreprenør på byggeriet.

Rapporten slår fast, at der i hvert fald i dele af fundamentet er langt fra, hvad der var blevet foreskrevet af rådgiveren Norconsult og lå til grund for byggetilladelsen.

Sådan måles betonstyrke

Beton fås i forskellige typer og mange forskellige styrker. Helt basalt måler man betons styrke i megapascal. Jo højere et tal, jo stærkere er betonen.

Udover styrken er den såkaldte miljøklasse også vigtig. Miljøklassen kan være passiv, moderat, aggressiv eller ekstra aggressiv.

Miljøklassen stiller krav til, hvor modstandsdygtig og tæt, betonen skal være over for vind og vejr, salt i grundvandet eller det omgivende miljø.

Er betonen ikke lavet til aggressiv miljøklasse, så kan der for eksempel i højere grad trænge vand ind i betonen, og det kan få armeringen til at ruste.

Håb slukket
Ud fra de foreløbige prøveresultater af betonens styrke så det ud til, at den øverste del af fundamentet i det mindste var af den kvalitet, som var krævet. Men nej.

- Ud fra det, jeg har set, så har man bedt om en beton til en aggressiv miljøklasse, og så opfylder det her beton ikke kravet og er dermed ikke lovlig, siger Henning Laustsen.

Hvilken miljøklasse betonen skal kunne holde til afgør, hvor modstandsdygtig betonen er over for vind og vejr samt det miljø, den er i. En beton til et aggressivt miljø, som blev foreskrevet til byggeriet, er mere modstandsdygtig end andre betontyper.

Københavns Kommune har på baggrund af den foreløbige rapport fra Teknologisk Institut bedt om flere betonprøver. Entreprenøren bag efterforskes af politiet. Foto: Anthon Unger Erhvervsnyheder 90 meters højhus: Beton normalt brugt til parcelhuse fundet i fundament

Alligevel finder rapporten altså, at både den stærke og svage beton kun kan klassificeres som til en passiv miljøklasse. I en passiv beton kan vand for eksempel lettere trænge ind og få armeringen til at ruste.

Manglende vedhæftning
En anden graverende ting, som Henning Laustsen bider mærke i, er et såkaldt støbeskel.

Teknologisk Institut fandt nemlig i de fire prøver fra betonfundamentet, at der var en 'manglende vedhæftning mellem beton 1 og beton 2'.

Det betyder, at den svage og hårde beton ikke binder til hinanden. Skellet er formentlig opstået ved, at den svage, nederste beton er hærdet, før den kraftigere beton er hældt ovenpå.

Højhuset er på 24 etager og er knap 90 meter højt.  Københavns Kommune har bedt Teknologisk Institut om at tage flere og dybere prøver af fundamentet, end det først var bestilt. Foto: Anthon Unger Erhvervsnyheder Fortroligt notat: Entreprenør efterforskes for dokumentfalsk

Støbeskel er ellers noget, man normalt meget gerne vil undgå, da det normalt forringer fundamentets styrke.

- Hvis bundpladen (fundamentet, red.) er beregnet til at være én homogen plade, så er det bekymrende, og så har man ikke fået det, man har bestilt. Men der er flere måder at konstruere sådan nogle ting på, og jeg kender det ikke i detaljer.

- Kan du komme i tanke om bygninger af denne størrelse, hvor man ikke har brugt en homogen bundplade?

- Nej. Det kan jeg ikke komme i tanke om. Og det er også det, jeg vil tro, at man har bedt om at få her, siger Henning Laustsen.

Højhuset er på 23 etager, 86 meter højt og ligger på Njalsgade på Amager. Foto: Anthon Unger Erhvervsnyheder Entreprenør om whistleblower: Vi bliver afpresset

--------- SPLIT ELEMENT ---------

 

Direktør: Ingen sikkerhedsrisiko

Bach Gruppens direktør, Lene Christensen, ønsker ikke at stille op til interview. I stedet skriver hun blandt andet i en mail, at man ikke skal frygte for bygningens sikkerhed.

'Vi læner os op ad vurderingen fra to uafhængige, rådgivende ingeniørfirmaer, der har gennemgået de foreliggende analyser og resultater. De vurderer, at der på det foreliggende grundlag ikke er nogen sikkerhedsmæssig risiko ved byggeriet og styrken af den benyttede beton.'

Københavns Kommune har allerede bestilt flere og dybere prøver fra fundamentet, ligesom to rådgivere er blevet hyret til at vurdere fundamentets beskaffenhed, og hvorvidt der er nogen sikkerhedsrisiko ved bygningen.

Direktør: Hver en sten skal vendes

Hvad tænker I om resultaterne af rapporten?

'Vi har igangsat en omfattende efterforskning af sagen med hjælp fra eksterne eksperter og  vore rådgivende ingeniører. Hver en sten skal vendes i denne sag,' skriver direktør i Bach Gruppen, Lene Christensen i en mail.

Rapporten beskriver den svagere beton som en genbrugsbeton, hvor der blandt andet er fundet tegl i. Hvordan kan det lade sig gøre?

'Eftersom vi ikke har fået resultaterne fra vores eksterne efterforskere, så vi ikke svaret på disse spørgsmål endnu.'

Hvem hos Bach Gruppen har givet ordre til, at der skulle blandes byggeaffald i form af tegl, i betonen til fundamentet?

'Eftersom vi ikke har fået resultaterne fra vores eksterne efterforskere, så har vi ikke svaret på det spørgsmål endnu.'

Synes Bach Gruppen, at rapportens resultater er betryggende i forhold til bygningens sikkerhed?

'Vi læner os op ad vurderingen fra to uafhængige, rådgivende ingeniørfirmaer, der har gennemgået de foreliggende analyser og resultater. De vurderer, at der på det foreliggende grundlag ikke er nogen sikkerhedsmæssig risiko ved byggeriet og styrken af den benyttede beton.'

Rapporten finder desuden, at begge de fundne typer af beton er passiv og ikke til aggressiv miljøklasse. Mener Bach Gruppen, at beton til en passiv miljøklasse er i overensstemmelse med Norconsults anbefalinger samt er kompatible med byggetilladelsen givet til byggeriet af Københavns Kommune?

'Som vi også har kommunikeret i fredags, så har BG Beton i 2018 leveret beton til byggefelt G af en anden type, end den som BG Njalsgade Aps har bestilt.

'Det er dog vigtigt at understrege, at der på det foreliggende grundlag ikke er nogen sikkerhedsmæssig risiko ved byggeriet og styrken af den benyttede beton. Det bekræftes af to uafhængige, rådgivende ingeniørfirmaer, der har gennemgået de foreliggende analyser og resultater.'

301 kommentarer
Vis kommentarer