Regeringen lover ny hjælp til SAS

Regeringen er i gang med at overveje hjælpetiltag, der skal redde SAS, siger beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard lover mere hjælp til SAS. Foto: Philip Davali / Ritzau Scanpix
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard lover mere hjælp til SAS. Foto: Philip Davali / Ritzau Scanpix

Tidligere tirsdag sagde beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, at man ville gøre, hvad man kunne for at hjælpe SAS, der er i store økonomiske problemer.

Nu kan ministeren så afsløre, at regeringen allerede er i gang med at se på tiltag. Det skriver Finans.

- Helt grundlæggende er regeringen allerede nu i aktive overvejelser om, hvad og hvordan. Vi står i en meget alvorlig og trist situation, siger Peter Hummelgaard til mediet.

Tirsdag varslede flyselskabet en store fyringsrunde, der vil koste 5000 af selskabets 11000 medarbejdere jobbet.

- Det er en meget trist melding, især for de mange SAS-medarbejdere, der bliver berørt, sagde Thomas Woldbye, der er administrerende direktør i Københavns Lufthavn, tidligere på dagen.

- SAS er en vigtig samarbejdspartner for Københavns Lufthavn, og vi er sikre på, at selskabet gør det, der skal til, for at komme godt gennem den ulykkelige situation, vi alle står i, lød det i en skriftlig kommentar fra Woldbye.

Se også: Københavns Lufthavn om SAS-fyringer: Krisen er dybt alvorlig

Se også: Minister: Vi må gøre det nødvendige for at redde SAS

 

68 kommentarer
Vis kommentarer