Regningen vokser efter EU-aftale: 'Gak gak'

Næste år vokser Danmarks rabat på EU-bidraget til 2,8 milliarder kroner, og alligevel vokser den samlede regning. DF's Morten Messerschmidt mener, det er gak

I EU er begejstringen for den nye aftale til at tage og føle på. Video: AP.

Det er 'gak gak'!

Sådan skriver Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt på Twitter, efter at EU-landenes stats- og regeringschefer tidligt tirsdag morgen indgik en aftale om et EU-budget og en genopretningsfond på samlet 1824,3 milliarder euro.

'Prøver spindronning Mette Frederiksen at få det her til at ligne en sejr for Danmark? Det er gak gak..!' skriver politikeren.

'Vi skal betale 4.5 mia. kr. mere. - Fælles gæld er et kæmpe skridt mod fælles finanspolitik. - EU går udenom landene og kan selv opkræve penge..!' fortsætter han.

Artiklen fortsætter efter tweetet ...

Flere penge
Danmark kommer til at 'bruge flere penge' på EU næste år, hvilket ikke er skidt, sagde statsminister Mette Frederiksen (S) tirsdag efter et EU-topmøde.

Bundlinjen efter det fire døgn lange møde lyder som ventet, at Danmarks EU-regning stiger, hvilket mest skyldes, at Storbritannien er udtrådt.

Men stigningen i bidraget bliver alligevel noget mindre, end den så ud til at blive før topmødet, da Danmarks årlige EU-rabat er vokset til det dobbelte af kompromisudspillet over forhandlinger de seneste fem dage i Bruxelles.

- Vi kommer også til at bruge flere penge, og det, mener jeg på mange måder, er rigtigt. Men det skal være ret og rimeligt. Derfor er der nu kæmpet en rabat hjem, der er næsten tre gange så stor, som den var hidtil, sagde Mette Frederiksen på et pressemøde i Bruxelles.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Morten Messerschmidt (DF) er langtfra tilfreds med den nye EU-aftale. Arkivfoto: Aleksander Klug
Morten Messerschmidt (DF) er langtfra tilfreds med den nye EU-aftale. Arkivfoto: Aleksander Klug

Finansministeriets foreløbige beregninger viser ifølge Jyllands-Posten, at Danmarks bidrag stiger 4,5 milliarder årligt. I den nuværende budgetperiode fra 2014 til 2020 lyder den årlige regning i runde tal på 20 milliarder i gennemsnit.

Frederiksen forlod forhandlingslokalet med en aftale om 377 millioner euro i rabat i 2020-priser. Det svarer til 2,8 milliarder danske kroner.

Den første rabat
Den første rabat, som Danmark fik, var i 2013 efter daværende statsminister Helle Thorning-Schmidts forhandlinger, der førte til en rabat på omkring en milliard kroner på daværende prisniveau.

Det netop afsluttede topmøde blev indledt klokken 10 fredag i sidste uge, og dermed konkurrerer det med et topmøde i Nice for 20 år siden om at være det længstvarende til dato.

- Samlet set er det en rigtig, rigtig god aftale for Europa og en god aftale for Danmark. Det har været hårde og meget lange forhandlinger. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været vågen to nætter i træk, sagde Frederiksen.

Det før topmødet mest omdiskuterede var spørgsmålet, om man kunne nå til enighed om en genopretningsfond, der kommer oven i budgettet. Den skal hjælpe de lande, der er værst ramt af pandemien.

Her var kravet fra lande i Sydeuropa, at man ville have 500 milliarder euro i tilskud. Danmark og andre sparelande har sagt, at det i stedet skulle være lån med betingelser.

Forhandlingerne kørte videre hele mandagen, og det endte med 390 milliarder euro, svarende til lidt over 2900 milliarder danske kroner, i tilskud.

- Det mest glædelige lige nu er, at 27 stats- og regeringschefer skåler - ikke i champagne, men i juice - over i fællesskab at have skabt et resultat, som vi er enige om er godt for vores befolkninger og for Europa. Både nu. Men også ind i fremtiden, sagde Mette Frederiksen.

Budgettet dækker perioden fra 2021 til 2027. Det skal ifølge EU-traktaten godkendes ved afstemning af EU-Parlamentet.

Desuden skal EU-landenes parlamenter godkende, at man hæver indtægtsloftet midlertidigt.

FAKTA: Sådan fordeler EU-lande 13.580 milliarder kroner

Efter et usædvanligt langt topmøde har EU-landenes stats- og regeringschefer tidligt tirsdag morgen indgået en aftale om et budget og en genopretningsfond.

Syvårsbudgettet for 2021-27 er på 1074,3 milliarder euro. Genopretningsfonden efter coronakrisen er på 750 milliarder euro.

* 30 procent af alle midler øremærkes klima og understøttelse af et klimamål for 2050.

* Genopretningsfonden finansieres ved, at EU-Kommissionen optager lån på kapitalmarkederne, som betales tilbage fra 2027 til 2058.

* Ud af den samlede genopretningspulje på 750 milliarder euro, er 390 milliarder euro tilskud til især de værst ramte lande og sektorer, mens 360 milliarder euro er lån.

* Hovedparten af midlerne (672,5 milliarder) fra genopretningsfonden skal bruges i perioden 2021-23 - 70 procent de første to år og 30 procent i det følgende.

* Resten af genopretningspuljen gives som tilskud under forskellige programmer som forskning, regional udviklingsstøtte og hjælp til overgangen til en CO2-fri fremtid. Dermed sikres demokratisk kontrol med midlerne.

* 378 milliarder euro afsættes under den overordnede ramme med struktur- og samhørighedsmidler.

* Der fastsættes en mekanisme, der skal sikre, at udbetaling af EU-midlerne betinges af overholdelse af retsstatsprincipper.

* Til en hovedpulje med blandt andet landbrugsstøtte afsættes 356 milliarder euro.

* Migration og grænsekontrol: 22,7 milliarder euro.

* EU-administration: 73,1 milliard euro.

* Naboskab, bæredygtighed og udvikling: 98,4 milliarder euro.

Størrelsen af forskellige underprogrammer i EU-budgettet:

* Forskningsprogrammet Horizon Europe: 75,9 milliarder euro.

* Investeringsprogrammet InvestEU: 1,3 milliarder euro.

* Infrastrukturprogrammet Connecting Europe Facility: 28,4 milliarder euro.

* Det digitale program Digital Europe: 6,7 milliarder euro.

EU-Parlamentet skal godkende budgettet, og nationale parlamenter skal godkende, at EU's indtægtsloft hæves midlertidigt.

Kilde: EU-Rådet.

1 af 2 - Vi kommer også til at bruge flere penge, og det, mener jeg på mange måder, er rigtigt, men det skal være ret og rimeligt. Derfor er der nu kæmpet en rabat hjem, der er næsten tre gange så stor, som den var hidtil, siger Mette Frederiksen på et pressemøde i Bruxelles. Foto: Pool/Reuters
2 af 2 
417 kommentarer
Vis kommentarer