Rejseselskaber truer med at trække sig fra Rejsegarantifonden

Hjælpepakken til rejsebranchen er uretfærdig, mener flere selskaber, der vil trække sig fra rejsegarantifond

Primo Tours og 11 andre rejseselskaber vil trække sig fra Rejsegarantifonden. (Arkivfoto) Foto: Vibeke Toft/Ritzau Scanpix
Primo Tours og 11 andre rejseselskaber vil trække sig fra Rejsegarantifonden. (Arkivfoto) Foto: Vibeke Toft/Ritzau Scanpix

Erhvervsminister Simon Kollerup vil hjælpe rejsebranchen ved at udvide hjælpepakken, som vil forlænge rejseselskabernes lånemuligheder, men som også betyder, at selskaberne i højere grad skal hæfte for hinanden i den fælles rejsegarantifond.

Ejeren af Primo Tours, Bjarke Hansen, mener imidlertid, at rejseselskaberne taber penge på hjælpepakken, og han vil derfor trække sig fra Rejsegarantifonden ved udgangen af 2020. Han taler på vegne af i alt 12 danske selskaber, herunder Apollo og Kilroy.

- Den bliver nødt til i langt størstedelen af aftalen at være individuel. Hvis jeg låner fem millioner, bør jeg betale fem millioner tilbage.

- En mindre del skal være til fællesskabet, men det kan ikke være rimeligt, at nogen låner ti millioner og skal betale 25 millioner tilbage, siger Bjarke Hansen.

Rejsegarantifonden er fuldt finansieret af rejsebranchen. Fonden dækker de rejsendes betalinger, hvis selskaberne, de har købt en rejse ved, går konkurs.

De 12 selskaber, der truer med at trække sig, står for næsten halvdelen af den omsætning, der er grundlaget for fondens indtægter, forklarer Bjarke Hansen.

Han understreger, at han er glad for branchens lånemuligheder på 1,5 milliarder kroner, som hjælpepakken indeholder.

Men erhvervsministerens nye lovforslag til hjælpepakken, som behandles torsdag, vil betyde, at selskaberne selv hæfter for to tredjedele af regningen for de lån, de har taget fra 14. april til og med 10. maj.

Samtidig hæfter de for en tredjedel af det samlede lån for selskaberne i Rejsegarantifonden.

Dermed kan flere af selskaberne ende med at få en ekstraregning. Ifølge Bjarke Hansen kan den lyde på 20-30 millioner kroner ekstra for nogle selskaber.

- Vi vil gerne stå solidarisk i forhold til konkurser. Men vi synes ikke, vi skal betale lån tilbage, som andre har fået, siger Bjarke Hansen.

- Forestil dig at være iværksætter og starte et rejsebureau om to år. På det tidspunkt skal du så betale en milliard tilbage. Det ville ikke være fair. Det rammer skævt. Og det er der ingen, der ønsker. Vi står sammen i rejsebranchen, men ingen ønsker at betale for naboens gæld, siger han.

De 12 selskaber vil heller ikke gå med til, at de ikke har mulighed for at låne til likviditeten. De kan kun låne, hvis det går til de direkte omkostninger.

Derfor vurderer Bjarke Hansen, at man hjælper de danske selskabers udenlandske leverandører i stedet for at hjælpe de danske selskaber med at overleve.

- I rejsebranchen har vi brug for likviditet. Det er typisk derfor, man tager et lån, men det kan vi ikke få lov til at få, siger han.

Lars Thykier, der er direktør for Danmarks Rejsebureau Forening, kan godt forstå, at selskaberne overvejer at træde ud. De havde forventet en langt bedre aftale, vurderer han.

- Hvis regeringen var smart, ville den gøre det til en støtteordning i stedet for en låneordning, for ellers får selskaberne det svært, siger Lars Thykier.

Han frygter, at flere rejsebureauer vil følge efter, hvis de første forlader Rejsegarantifonden.

Rejsebranchen er voldsomt hårdt ramt af coronakrisen, der betyder, at de fleste fly verden over står stille på jorden. Flyselskaberne SAS og British Airways meddelte i går, at de er nødsaget til at fyre tusindvis af medarbejdere.

7 kommentarer
Vis kommentarer