Rekordresultat for Tivoli

Tivoli havde 4,85 millioner besøgende i 2018. Satsning på at have åbent hele året fortsætter

Arkivfoto: Kim Agersten
Arkivfoto: Kim Agersten

Der gik 4,85 millioner gæster gennem tælleapparaterne i Tivoli i 2018.

Flere åbningsdage gennem året og det gode sommervejr trak flere gæster i forlystelseshaven.

Det viser Tivolis årsregnskab, der er offentliggjort fredag.

Det er knap en halv million flere gæster end i 2017, hvor vejret omvendt var præget af mange regndage.

Tivolis omsætning steg sidste år med 13 procent til 1058,8 millioner kroner.

Ud over flere gæster i forlystelseshaven skyldes fremgangen en god aktivitet i Tivoli Hjørnet, der har en stribe restauranter, og i salene, der byder på koncerter og teaterstykker.

Tivolis overskud er vokset med 20 procent til 94,2 millioner kroner. Det er det bedste resultat i Tivolis historie, der strækker sig tilbage til 1843.

- Det høje gæstetal, omsætningsudviklingen og det bedste resultat i Tivolis historie bekræfter, at Tivolis nuværende strategi om at være en helårsvirksomhed er lykkedes, siger administrerende direktør Lars Liebst i en kommentar til regnskabet.

For 2019 venter Tivoli en omsætning på niveau med 2018. Vejret kan dog spille en stor rolle for antallet af besøgende i haven, understreger Tivoli.

3 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen