Så meget koster det LEGO-familien

Kjeld Kirk Kristiansen taber endnu engang en god portion millioner på sit Schelenborg Gods

Schelenborg Gods, der tæller 540 hektar, har været i Kjeld Kirk Kristiansens ejerskab i årtier. Foto: Ritzau Scanpix
Schelenborg Gods, der tæller 540 hektar, har været i Kjeld Kirk Kristiansens ejerskab i årtier. Foto: Ritzau Scanpix

Mens den 71-årige Lego-ejer Kjeld Kirk Kristiansen har haft kæmpemæssig økonomisk succes med sine berømte klodser, så er det en helt anden sag, når det kommer til driften af hans fynske Schelenborg Gods, hvor han ynder at opholde sig i sin fritid.

Her har millionerne fosset ud af selskabet igennem mange år, og et spritnyt regnskab for 2019 er da heller ingen undtagelse.

Her lyder underskuddet på 4,2 mio. kr. før skat, hvilket er knap 200.000 kr. mindre end året forinden.

Det betyder, at Lego-ejeren, der købte godset i 80'erne, har tabt omkring 80 millioner kroner på godset før skat i løbet af de seneste 16 år ifølge en optælling, som Ekstra Bladet tidligere har lavet.

Skattefidus
De mange underskud er formentligt ikke noget, som holder Lego-ejeren vågen om natten. Både fordi det er peanuts i forhold til hans private milliardformue, men også fordi, at underskuddet kan trækkes fra i skat.

Ekstra Bladet har således tidligere kunnet fortælle om hans skattefidus, som kun er mulig, fordi det er selve Kirkbi-koncernen, der formelt set ejer Schelenborg Gods.

En skatteadvokat var dog særdeles kritisk over for konstruktionen, hvilket du kan læse mere om her.

Artiklen fortsætter under billedet...

Godsets mange underskud betyder nok ikke det store for 71-årige Kjeld Kirk Kristiansen. Her er han sammen med kronprinssese Mary. Foto: Mathias Svold
Godsets mange underskud betyder nok ikke det store for 71-årige Kjeld Kirk Kristiansen. Her er han sammen med kronprinssese Mary. Foto: Mathias Svold
 

Døtre i kæmpe tab
Kjeld Kirk Kristiansen er langt fra den eneste i Lego-familien, som ejer sit eget gods. Det samme er tilfældet, når det kommer til at tabe millioner på driften af det.

Faktisk overgår hans to døtre ham betragteligt på det punkt.

Både Agnete Kirk Thinggaard og Sofie Kirk Kristiansen har således kontinuerligt tabt massevis af millioner på deres respektive godser - henholdsvis Julianelyst og Klelund. 

Bare i 2018 havde Julianelyst Aps et underskud på 89 mio. kr., mens Klelund tabte 13 mio. kr.

Samlet set har de to godser tabt mere end 240 millioner kroner i perioden 2016-2018.

49 kommentarer
Vis kommentarer