Så meget tjener ny Novo-boss

Lars Fruergaard Jørgensen tjener næsten det samme som Novo-forgængeren Lars Rebien

Lars Fruergaard Jørgensen befinder sig blandt den absolutte top, når det kommer til løn blandt topchefer i Danmark. Foto: Melissa Kühn Hjerrild/ritzau scanpix
Lars Fruergaard Jørgensen befinder sig blandt den absolutte top, når det kommer til løn blandt topchefer i Danmark. Foto: Melissa Kühn Hjerrild/ritzau scanpix

At blive forfremmet til administrerende direktør i Novo Nordisk medfører mange ting.

Eksempelvis mere ansvar, et større fokus fra offentligheden, og så er der selvfølgelig det med lønposen, som bliver væsentligt tungere.

For Lars Fruergaard Jørgensen, der 1. januar 2017 blev ny Novo-topchef, har det betydet en lønstigning på hele 13 millioner kroner.

Det viser årsregnskabet fra Novo Nordisk, som i dag er blevet frigivet i sin fulde form.

22,4 millioner kroner fik han helt nøjagtigt i løn i 2017, hvilket fordeler sig på fast løn, bonus og pension. Året forinden, da han 'kun' var medlem af koncerndirektionen, fik han 9,4 millioner kroner.

Hans nye løn sætter ham helt blandt den førende top i dansk erhvervsliv, når det kommer til direktør-lønninger. Han når dog ikke forgængeren Lars Rebien, som i 2016 fik 22,7 millioner kroner.

Maria Rørbye Rønn. Foto: Jens Dresling Politik Kan de matche DR-topboss: Så meget tjener mediebosserne i DIN region

Kan se frem til mere
Den gode nyhed for Fruergaard Jørgensen er dog, at han kan se frem til at stige i løn, hvis han får vendt Novos vækst-krise.

Fremover kan han nemlig få tildelt op til to års fast løn i bonusaktier mod tidligere et år, hvis væksten bliver bedre. Lønstigningen bliver foreslået på den kommende generalforsamling i marts og forventes at blive vedtaget uden nogen problemer.

Derudover afsløres det i årsregnskabet, at Novo Nordisk pr. 1. november 2017 hævede den faste grundløn til koncerndirektører, der har base i Danmark. Men for den den administrerende direktør skal den lønstigning indfases over to år.

Lønforhøjelsen kommer efter et år med noget nær minimal vækst, hvilket investorerne da også har straffet Novo Nordisk for. Siden nyheden om årets resultat kom ud i sidste uge, er aktiekursen styrtdykket.

- TV-kokkene er gode i medierne, og det supplerer deres kulinariske evner, så der er en synergi mellem deres tv-fremtræden og deres kommercielle virksomhed, siger ekspert Jørgen Riber Christensen. Foto: Philip Davali/All Over Kendte Rig på mad: Så meget tjener landets tv-kokke

74 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere