Sådan rammes du af blodrødt aktiemarked

Overalt i verdenen bløder aktiemarkederne, og det kan få konsekvenser for mange danskere

Her fortæller Andreas Østerheden, der er investeringsstrateg i Nordea, om det store fald

1908, 1998 og 2008.

Selv om verden befinder sig i et årstal, der slutter med 8, og aktiemarkederne lige nu bløder i de store markeder, er der ikke tegn på en egentlig finanskrise.

I hvert fald ikke, hvis man lytter til en professor og en række økonomer fra landets pengeinstitutter.

Se også: Dagen efter aktiekollaps: Amerikanske aktier åbner med en ny nedtur

- Situationen er meget forskellig fra den, som vi så op til finanskrisen i 2007 og 2008. Baggrunden er, at det faktisk er sådan, at ud over England har alle de store økonomier som USA, Kina, Euro-området og Japan en pæn underliggende vækst i den reale økonomi. Det har været kendt længe, at aktiemarkedet har været prissat for højt, og at der ville kommet et fald. Ingen har vidst, hvornår det ville komme, men nu er vi der, siger Ole Risager, professor i økonomi på CBS.

Renterne vil stige

De farlige ottere

1908 bankkrise

Under højkonjunkturen i starten af 1900-tallet oplevede byggeriet i København en kraftig vækst præget af spekulation. Investeringerne var i et stort omfang finansieret ved korte lån i udlandet, og da finansielle kriser i udlandet i 1907 førte til hjemtrækning af lånene og valutamangel, kom flere københavnske banker i vanskeligheder. Nationalbanken måtte samtidig hæve diskontoen drastisk fra 6 til 8 pct. Det resulterede i en alvorlig bankkrise i 1908, hvor Nationalbanken og staten gik ind i en langvarig rekonstruktion. Krisen førte til, at der i 1910 blev nedsat en kommission, der skulle udarbej-de forslag om regulering af bankerne. Bankloven blev dog først gennemført i 1919. Kilde Nationalbanken

1998 dramatiske fald

På blot 85 dage faldt det ledende, danske C20-indeks 28,3 procent.

2008 finanskrisens indtog

Lehman Brothers krakkede 15. september 2008, og dermed var den vestlige verdens finanskrise en realitet. Allerede måneden inden var indikatorerne på en krise begyndt at blinke i Danmark, da det kom frem, at Roskilde Bank blev overtaget af Nationalbanken.

Han vurderer, at faldene kan fortsætte et stykke tid endnu.

- En korrektion er, når aktiemarkedet er nede med ti procent. Og så taler man om et 'bear market', når det er nede med 20 procent eller mere. Og vi kan godt bevæge os hen til noget, der ligner en korrektion, siger han.

Han bliver bakket op af aktieanalysechef i Sydbank, Jacob Pedersen:

En investor tager sig til hovedet i Beijing, Kina, der også er ramt af den globale aktienedtur. Foto: AP Erhvervsnyheder - 6. feb. 2018 - kl. 09:05 Store kursfald på det danske aktiemarked

- Der er nogle aktiemarkeder, som igennem noget tid har fremstået meget dyre, blandt andet det amerikanske, men kigger man over en bred kam, synes jeg ikke, at aktierne har været boblelignende dyre. Derudover vil vi også i første halvår af 2018 efter alt at dømme få masser af positive nyheder i form af gode regnskaber og gode nøgletal, der vidner om et globalt vækstopsving. Det er nogle ret tunge argumenter for, at aktierne ikke skal falde med 25-30 procent, siger han.

De næste måneder bliver afgørende
Det næste spørgsmål er så, hvordan boligmarkedet har det? Her har renterne har været holdt kunstigt nede af opkøb fra verdens centralbanker, men der kan være ubehagelige overraskelser på vej for boligejerne, hvis renterne kommer til at stige hurtigere og mere end markedet regner med.

- De store lejligheder i København har formentlig nået et niveau, hvor den ikke kan tage mere. Det er et marked, som har toppet. Omvendt kan man sige, at den danske økonomi har en rimelig okay fremgang. Vi har stort set fuld beskæftigelse. Vi er ikke længere i krise - der er okay fremgang i BNP, så økonomien kan understøtte det niveau, vi har nu. Jeg ser ikke, at vi bliver ramt af noget drastisk. Også fordi at renterne kommer ikke til at stige hurtigt. Den Europæiske Centralbank opererer stadig med at fortsætte opkøb for 30 milliarder euro om måneden indtil september i år, siger han.

Ud over, at rentefaldet rammer pensionsopsparerne forudser Jacob Pedersen også, at renterne vil stige:

Boliger kan rammes
- Først og fremmest bliver mange danskeres pensionsopsparinger lidt mindre værd. På lidt længere sigt - hen over de næste par år - kommer de formentlig til at opleve, at de helt usædvanligt lave renter, der har været fx på realkreditlån i lang tid, stopper og i stedet kommer tilbage på et højere niveau.

Ifølge Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom Nordea, kan rentestigninger påvirke huspriserne:

- Vi forventer, at det er en overreaktion på markederne, og når vi kigger tre måneder ud i fremtiden, så tror jeg godt, at vi kan se lavere renter end de niveauer, vi har nu. Men på lang sigt - et par år - så forventer vi, at der vil komme stigende renter.

Og når det sker, vil boligpriserne også påvirkes, siger hun.

- I takt med at renten stiger, så vil det også have en regulerende effekt på priserne. Står vi en situation, hvor renten bliver væsentligt højere, end den er i dag, så vil den uomtvistelig mærkes på boligpriserne, der vil blive trykket ned.

Ifølge Ole Risager bliver de næste måneder afgørende:

- Vi kommer til at vente på normaliseringen af renterne. Ingen ved, hvor det ender. Den amerikanske centralbank har nedjusteret dets langtidsskøn for renten rigtig meget. Frem til finanskrisen havde vi en ledende rentesats på 5,25 procent. Og nu skønner de, at vi ender på tre inden næste recession. Men der er ingen, som ved det. Hvis vi ender i tre, så er niveauet ikke en katastrofe. Men hvis inflationen hen kommer over sommeren er tikket markant op så den amerikanske centralbank er bagefter med rentestigningerne så har vi problemet. Og så kan man ikke udelukke noget grimt i økonomien. Men der er vi ikke nu.

38 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere