Saxo Bank spenderer milliarder på hollandsk bank

Med et milliard-opkøb af den hollandske BinckBank henter Saxo Bank over 600.000 kunder ind

Saxo Bank afgiver et købstilbud på 3,17 milliarder kroner på den hollandske BinckBank. Buddet er blevet accepteret. Det skriver SaxoBank i en meddelelse.

Meddelelsen kommer, efter det fredag blev kendt, at Saxo Bank jagtede et opkøb af den hollandske bank.

'At fusionere BinckBank med Saxo Bank er en win-win situation for alle parter. Kunderne vil få bedre service, produkter, priser og platforme. Ansatte vil få bedre muligheder for at udvikle deres karriere, og mest vigtigt, vi vil få forbedre mulighederne for at investere i teknologi og mennesker', skriver Kim Fournias, bankdirektør og grundlægger af Saxo Bank, i pressemeddelelsen.

BinckBank har aktiviteter i Holland, Belgien, Frankrig, Italien og Spanien. Ved udgangen af sidste år havde banken 633.000 kunder.

Langt størstedelen af bankens aktivitet er i Holland, hvor de fleste af kunderne og den forvaltede kapital befinder sig.

BinckBank er børsnoteret i Holland. Ifølge meldingerne fredag er det Saxo Banks plan at hive den af børsen.

Saxo Bank har 1500 ansatte i København samt i en række storbyer i resten af verden - herunder London, Paris, Hongkong og Tokyo.

25 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere