Skat jagter stenrig tobaksenke

Nyt fra overklassen: Revisorer revser regnskabsrod hos Færch-arving, mens skatteeksperter kalder fifleriet for ulovligt

Tineke Færch har stuvet ubeskattede penge fra sit danske firma ned i en hollandsk fond. Interne dokumenter afslører, at det er sønnen Erik Færch (th), der har instrueret Nordea i at håndtere overførslerne. Eksperter kalder manøvren ulovlig. Foto: Mikkel Møller Jørgensen/Scanpix
Tineke Færch har stuvet ubeskattede penge fra sit danske firma ned i en hollandsk fond. Interne dokumenter afslører, at det er sønnen Erik Færch (th), der har instrueret Nordea i at håndtere overførslerne. Eksperter kalder manøvren ulovlig. Foto: Mikkel Møller Jørgensen/Scanpix

 

Skat er lige nu i hælene på tobaksenken Tineke Færch og hendes selskab SF-Gruppen ApS.

Firmaet, der har en kapital på flere hundrede millioner kroner, opstod efter ægtefællen Stener Færchs død og salget af familiens aktieposter i Skandinavisk Tobakskompagni.

Ekstra Bladet har gennemgået regnskaberne i SF-Gruppen ApS, og heraf fremgår det, at Skat jagter et tilgodehavende på et flercifret millionbeløb.

Tineke Færch har stuvet ubeskattede penge fra sit danske firma ned i en hollandsk fond. Interne dokumenter afslører, at det er sønnen Erik Færch (th), der har instrueret Nordea i at håndtere overførslerne. Eksperter kalder manøvren ulovlig. Foto: Mikkel Møller Jørgensen/Scanpix Tæt på Smøg-millionærer: Familieballade i kampen om pengene

SF-Gruppen har ydet et lån til en hollandsk fond på 16 millioner kroner, men de uafhængige revisorer skriver i de seneste to regnskaber, at myndighederne anser lånet for at være et ulovligt lån til selskabets ejer, den 85 årige Tineke Færch.

Ekstra Bladet har forelagt regnskaberne for Torben Bagge, skatteadvokat og ekstern lektor i skatteret, og Bent Greve, professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitet.

- Jeg er ikke i tvivl om, at det, der foregår, er ulovligt. Jeg er – ud fra den dokumentation, jeg har set – heller ikke i tvivl om, at det er et forsøg på at prøve at undgå at betale skat og gøre det bevidst, fastslår Bent Greve.

Ved du noget, så kontakt os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller send mail til 1224@eb.dk.

I strid med selskabsloven
Ifølge eksperterne vurderer Skat på baggrund af revisionspåtegningerne, at der er tale om et direkte lån til virksomhedens ejer.

’Selskabet har ydet et lån til en fond, som Skat, som følge af manglende formel dokumentation, anser som et lån ydet til anpartshaveren i strid med selskabsloven. Selskabet er i gang med at fremskaffe den fornødne dokumentation. Hvis dokumentationen ikke kan fremskaffes, kan ledelsen ifalde ansvar’ skriver Jens Baes, statsautoriseret revisor, Deloitte, i seneste regnskab.

- Skat interesserer sig for det, fordi der blev indført beskatning af lån til virksomhedsejere i 2012, siger Torben Bagge.

To års dialog
I regnskabet lyder selskabsledelsens kommentar:

’(...) der pågår en fortsat dialog med skattemyndighederne om en verserende skattesag, som kan medføre betaling og udgiftsførelse af skat vedrørende tidligere regnskabsår.’

Det undrer imidlertid Torben Bagge, at det skal tage to år at fremskaffe dokumentation. Han bakkes op af Bent Greve:

- Når det har foregået over så lang en periode, uden at man har bragt det i orden, tyder det på, at det er ulovligt og strafbart, siger professoren, som tager forbehold for ikke at kende hele sagens materiale.

Artiklen fortsætter under grafikken...

Ordre fra sønnen
Ekstra Bladet har fået indblik i interne dokumenter fra SF-Gruppen ApS. Heri fremgår det, at det er Erik Færch, søn af Tineke Færch, som har givet ordre til, at der skulle overføres penge til fonden, og at der skulle stå, at det var et lån til fonden.

- Man kan undre sig over, at man har behov for at diktere det så præcist, hvis man har dokumenter og aftaler på det. Det virker, som om man her forsøger at give en forklaring på, hvorfor man har gjort det, siger Bent Greve.

Torben Bagge undrer sig over, at sønnen til selskabets ejer forestår overførslen til en fond, som han på papiret ikke har noget at gøre med:

- Hvis jeg sad hos Skat, ville jeg nok interessere mig for det. Især når det er den nære familie, som disponerer på vegne af fonden.

Skat afviser at kommentere den verserende sag og henviser til sin udvidede tavshedspligt overfor konkrete borgere og virksomheder.

Tineke Færch selv har ingen kommentarer til sagen, som hun overfor Ekstra Bladet afviser at kende til.

Tineke Færch har stuvet ubeskattede penge fra sit danske firma ned i en hollandsk fond. Interne dokumenter afslører, at det er sønnen Erik Færch (th), der har instrueret Nordea i at håndtere overførslerne. Eksperter kalder manøvren ulovlig. Foto: Mikkel Møller Jørgensen/Scanpix Tæt på Smøg-millionærer: Familieballade i kampen om pengene

1 af 2 
2 af 2 Tineke Færch har stuvet ubeskattede penge fra sit danske firma ned i en hollandsk fond. Interne dokumenter afslører, at det er sønnen Erik Færch (th), der har instrueret Nordea i at håndtere overførslerne. Eksperter kalder manøvren ulovlig. Foto: Mikkel Møller Jørgensen/Scanpix
171 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere