Skjuler beregninger bag gebyrstigninger: 27 gange højere end nødvendigt

Tvivlsom forklaring: Nordea har hævet bidragssatsen 27 gange mere, end de behøver for at leve op til nye kapitalkrav, skriver finansmedie. De nye krav er ellers Nordeas officielle argument for at hæve satsen

Nordea Kredit har ifølge eget udsagn  hævet bidragssatsen på grund af stigende omkostninger. En sandhed med modifikationer (foto: Colourbox)
Nordea Kredit har ifølge eget udsagn hævet bidragssatsen på grund af stigende omkostninger. En sandhed med modifikationer (foto: Colourbox)

Det kan være særdeles forvirrende at være kunde hos Nordea for tiden.

Først forklarede ledelsen, at der ikke ville komme stigninger på bidragssatsen, et gebyr for at låne realkredit, og tusindvis af kunder kunne ånde lettet op.

Men så forklarede en af bankens direktører pludselig, at der ville komme stigninger alligevel. Andre direktører gik herefter ud og undsagde det: Kunderne kunne tage det helt roligt. Der var ingen planer om stigninger.

Se også: Ekspert om realkredit: Alle vil hæve bidragssatserne

Tvivlsom forklaring
Forvirringen var total, og i går hævede Nordea så bidragssatsen gevaldigt - op til 28 procent afhængig af lån-type - og dermed må kunderne i storbanken endnu en gang finde sig i, at deres lån bliver væsentligt dyrere, end de havde aftalt med banken i første omgang.

Nordea begrunder stigningen med offentlige krav til en 'gældsbuffer'. Myndighederne kræver med andre ord, at Nordea skaffer nogle flere penge til kistebunden i tilfælde af uforudsete kriser, og det har Nordea så gjort ved at skrue op for gebyrene, påstår de.

Skruet 27 gange for meget
Men det ligner en tvivlsom forklaring, for mappedyrene i Nordea har skruet lige lovligt meget på gebyr-knappen, viser beregninger fra Finans Watch. Faktisk har de drejet knappen rundt 27 gange mere, end de nye krav kræver.

Storbanken kommer nemlig til at tjene 475 mio. kr på de forhøjede gebyrer, selvom de kun har behov for 17 mio. kroner, skriver Finans Watch. Dermed scorer de altså 27 gange mere, end de egentlig har behov for.

Omkostninger ved at låne for Nordea er i øvrigt faldet stødt det seneste år, og sidste år havde storbanken 1,9 mia. kroner i overskud.

1 af 2 Direktørerne i Nordea Kredit har hævet gebyrerne på realkredit. Her ses de til en høring i forbindelse med en anden dårlig sag: Nordeas involvering i skattely-skandalen Panama-papers (foto: polfoto, Finn Frandsen)
2 af 2 Nordea Kredit har ifølge eget udsagn hævet bidragssatsen på grund af stigende omkostninger. En sandhed med modifikationer (foto: Colourbox)
60 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere