Stena Line fyrer 950 medarbejdere

Årsagen er et stort fald i passagertrafikken, meddeler rederiet

Mette Frederiksen opfordrede så sent som søndag virksomheder til IKKE at fyre, men i stedet benytte den ordning, regeringen har forhandlet på plads, hvor ansatte kan få kompenseret en del af lønnen. Video/redigering: Anthon Unger/Kristian Hansen

Har du mistet dit job som følge af coronakrisen? Så vil vi gerne høre fra dig. Send en sms til 1224 (alm. takst) eller en mail til 1224@eb.dk.

Det svenske rederi Stena Line er på grund af et stort fald i passagertrafikken nødt til at afskedige 950 medarbejdere.

Det oplyser Stena Line i en pressemeddelelse.

Selskabet oplyser, at tiltaget er en reaktion på covid-19-udbruddet, som har haft en betydelig effekt på passagerbefordringen.

På grund af de rejserestriktioner, der er blevet udstukket af forskellige firmaer, har Stena Line oplevet et drastisk fald i antallet af bookinger.

Især trafikken til Sverige, Danmark, Polen, Tyskland og Letland er så godt som stoppet, oplyser selskabet. Det betyder blandt andet, at ruten mellem Oslo og Frederikshavn siden i lørdags har været helt indstillet.

Stena Line vurderer, at man ikke vil komme tilbage til et normalt niveau før højsæsonen til sommer, hvorfor man har taget den drastiske beslutning for at minimere udgifterne.

Fyringerne vil ifølge selskabet berøre stillinger både til vands og til lands. Det betyder blandt andet ni skibe og stillinger i de to søsterselskaber Stena Line Travel Group og Retail & Food Service.

Opdateres ...

141 kommentarer
Vis kommentarer