Stenrige brødre tjener mere end nogensinde på kendt hotel-kæde

Arp-Hansen-brødrenes mange hoteller leverer det største overskud nogensinde, viser nyt regnskab

Henning Arp-Hansen (tv.) og Birger Arp-Hansen (th.) er indehavere af landets største kæde af privatejede hoteller. Foto: Sif Meincke/Polfoto
Henning Arp-Hansen (tv.) og Birger Arp-Hansen (th.) er indehavere af landets største kæde af privatejede hoteller. Foto: Sif Meincke/Polfoto

Hotelbranchen er én stor optur i disse år.

Og det er Arp-Hansen Hotel Group, der er ejet af de to brødre Henning og Birger Arp-Hansen, et levende bevis på.

Kæden har netop frigivet årsrapporten for 2017, der viser et rekordoverskud på 286 millioner kroner mod 250 millioner året forinden.

Selvom antallet af overnatninger faldt med 0,5 procent svarende til 20.000 overnatninger, så er omsætningen alligevel steget grundet et højere prisniveau.

dfg

Porteføljen består af 12 hoteller, der primært er beliggende i og omkring København, og som er klassificeret fra 4 til 2 stjerner.

Rige brødre
Da grundlægger Alf Arp-Hansen i 1998 døde, overtog sønnerne Henning og Birger Arp-Hansen formelt hotelkæden, der var blevet stiftet 38 år tidligere.

Mens 67-årige Henning tidligere har været adm. direktør, og nu er arbejdende bestyrelsesformand, så er 64-årige Birger kun menigt medlem af bestyrelsen.

Henning Arp Hansen ejer 51 procent af aktierne, mens lillebroderen har 39 procent. Den resterende ejerandel tilhører direktør Dorte Krak.

Brødrenes personlige holding-selskaber har endnu ikke offentliggjort deres regnskaber for 2017, men kaster man et blik på de senest udgivne, så er Henning Arp-Hansen milliardær, mens Birger nærmer sig milliarden i egenkapital.

Du kan læse mere om de største danske hotelkonger og -dronninger herunder.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen