Stenrige Saxo Bank-bosser med millionunderskud

Det koster mange millioner at have sin egen ø og privatfly, må Saxo Bank-bossen Kim Fournais sande, mens kompagnonen Lars Seier slipper lidt billigere med et underskud på 'kun' 7 millioner

Lars Seier og Kim Fournais har trods deres millionunderskud flere milliarder stående på kontoen. (Foto: Lars Krabbe/Polfoto)
Lars Seier og Kim Fournais har trods deres millionunderskud flere milliarder stående på kontoen. (Foto: Lars Krabbe/Polfoto)

Endnu engang må de to Saxo Bank-bosser og medejere Lars Seier Christensen og Kim Fournais på utilfredsstilende vis indkassere et millionunderskud i hvert af deres personlige holding-selskaber, hvis regnskaber netop er blevet offentligjort.

Mens Seier må acceptere et underskud på syv millioner kroner, så har 2014 været en noget mere dyr affære for Kim Fournais.

Han mistede 34 millioner kroner, hvilket især skyldes rigmandens drømmeprojekt kaldet Vejrø, der ligger ud for Lollands nordkyst.

Tabt 100 mio. på 5 år

Her har han siden købet i 2005 samlet investeret omkring 200 millioner i økologisk landbrug, hotel, marina og restarant.

På de sidste fem år han han dog tabt næsten 100 millioner kroner på drømmeøen.

Se også: Saxo Bank fordobler overskuddet

Se også: Se danske bankbossers vilde millionløn

Fournais, der ikke har villet udtale sig til Ekstra Bladet, ejer derudover et privatfly igennem firmaet Fournais Aviation Aps. Det kostede ham 1,7 millioner kroner i 2014.

Underskuddet ændrer dog ikke det store for nogen af de to herrers samlede formuer. Begge, der hver i sær ejer 30 procent af Saxo Bank, har omkring 2,8 milliarder kroner i egenkapital.

Investerer i smykker og restaurant

Partneren Lars Seier Christensen har også selv kastet millioner efter andre projekter.

Udover at investere i Jesper 'Kasi' Nielsens smykkefirma Endless Jewely, hvor han nu ejer 13 procent, så har han også smidt penge i den kendte danske restaurant Geranium.

Se også: Lars Seier har købt to-stjernet Michelin-restaurant

Restauranten har i lang tid kæmpet med dårlig økonomi trods flere Michellin-stjerner. Derfor er der ikke konkrete forventninger til næste års regnskab.

- Der er ingen specifikke forventninger for Geranium på nuværende tidspunkt. Men jeg søger altid at tjene penge, naturligvis, også i Geranium. Det bør altid være målet for en privat virksomhed, selvom det ikke altid lykkes, skriver Lars Seier i en mail.

Fakta: Saxo Bank-bossers firmaer

Lars Seier Christensen Holding A/S:

Årets resultat: 6,9 millioner kroner (sidste år 6 millioner kroner)

Egenkapital: 2,78 milliarder kroner

 

Fournais Holding A/S:

Årets resultat: 34 millioner kroner (sidste år 35 millioner kroner)

Egenkapital: 2,74 milliarder kroner

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere