Taber 20 mio. kr. på lukket selskab

Den kendte erhvervsmand Lars Kolind er storaktionær i selskabet Conferize, der lukker ned. Han har mistet ca. 20 mio. kr. på investeringen

Lars Kolind har en egenkapital på 83 mio. kr. i sit investeringsselskab Kolind A/S. Foto: Gregers Tycho/Ritzau Scanpix
Lars Kolind har en egenkapital på 83 mio. kr. i sit investeringsselskab Kolind A/S. Foto: Gregers Tycho/Ritzau Scanpix

Engagementet i det børsnoterede it-selskab Conferize, der i dag har meldt ud, at man lukker og slukker, har været en dyr fornøjelse for den kendte erhvervsmand Lars Kolind.

Han ender med at tabe 20 mio. kr. på selskabet, der står bag en digital platform, som kan organisere konferencer og andre fysiske møder.

- Jeg fortryder altid, hver gang jeg taber penge. Men jeg fortryder sådan set ikke nogle af de enkelte beslutninger, der er truffet, siger han som reaktion til ITwatch.

Corona-ramt
Conferize, der startede op i 2012, har i flere år været udfordret økonomisk og har kæmpet med at skabe omsætning. Især under coronakrisen, hvor konferencerne og de fysiske møder har været sat på pause, har situationen været alarmerende.

Alligevel tror han, at Conferize kunne være blevet en god forretning, hvis coronakrisen ikke var blevet en realitet.

Tidligere bestyrelsesformand i Grundfos Lars Kolind.  Foto: Tycho Gregers/Ritzau Scanpix 112 Danske rigmænd i krig om elefant

Samlet set er der blevet investeret 80 mio. i virksomheden, som nu er tabt.

- Det gør selvfølgelig et stort indtryk på mig, at jeg taber så mange penge, og det gør et ligeså stort indtryk på mig, at der er en helt masse andre mennesker, som har tabt meget mindre beløb, siger Lars Kolind til ITwatch.

Artiklen fortsætter under billedet...

Lars Kolind har siden han stoppede som formand for Grundfos investeret i virksomheder. Foto: Ida Munch/Ritzau Scanpix
Lars Kolind har siden han stoppede som formand for Grundfos investeret i virksomheder. Foto: Ida Munch/Ritzau Scanpix
 

Profileret
Lars Kolind, der er en af de mest profilerede erhvervsfolk herhjemme, var gennem ti år topchef i høreapparatkoncernen William Demant/Oticon, som han forlod i 1998. Efterfølgende blev han en del af bestyrelsen i Grundfos, hvor han også blev formand.

Den karriere sluttede brat, da han i 2011 tabte en magtkamp til Grundfos-arvingen Niels Due Jensen om styringen af selskabet, hvilket fik Lars Kolind til at forlade sin post.

Siden har han kastet sig over en lang række investeringer, heriblandt Conferize.

Sidste år fik de økonomiske problemer i selskabet Lars Kolind og en anden storinvestorer til at smide ledelsen på porten under stor mediebevågenhed.

Tidligere bestyrelsesformand i Grundfos Lars Kolind.  Foto: Tycho Gregers/Ritzau Scanpix 112 Danske rigmænd i krig om elefant Timothy Jensen er direktør hos Jacob Jensen Design. Foto: Stine Bidstrup Erhvervsnyheder Jacob Jensen Design reddet fra konkurs

20 kommentarer
Vis kommentarer