Tobaksenkes advokat: Fru Færch har en anden økonomi end du og jeg

Skat efterlyser dokumentation for 16,7 millioner kroner

Tyge Trier (tv) er advokat for Tineke Færch, hvis selskab Skat mistænker for at have kanaliseret millioner ud af landet til en udenlandsk fond for at slippe for at betale skat. Advokaten blev før årsskiftet indsat som bestyrelsesmedlem i selskabet. Tineke Færchs søn Erik Færch indtrådte få måneder forinden som direktør. Han har gentagne gange tidligere givet instrukser om selskabets penge og overførsler til en hollandsk fond, som ifølge Ekstra Bladets oplysninger bl.a. har finansieret to lejligheder i Portugal til hans brug. Foto: Jens Panduro/Polfoto/Mikkel Møller Jørgensen
Tyge Trier (tv) er advokat for Tineke Færch, hvis selskab Skat mistænker for at have kanaliseret millioner ud af landet til en udenlandsk fond for at slippe for at betale skat. Advokaten blev før årsskiftet indsat som bestyrelsesmedlem i selskabet. Tineke Færchs søn Erik Færch indtrådte få måneder forinden som direktør. Han har gentagne gange tidligere givet instrukser om selskabets penge og overførsler til en hollandsk fond, som ifølge Ekstra Bladets oplysninger bl.a. har finansieret to lejligheder i Portugal til hans brug. Foto: Jens Panduro/Polfoto/Mikkel Møller Jørgensen

- Jeg forstår, at du synes, at det er et stort beløb, og jeg synes også personligt, det er et stort beløb. Og der har fru Færch en anden økonomi end sikkert du og jeg har.

Sådan siger Tyge Trier, advokat for Tineke Færch, om det lån, som den stenrige tobaksenkes selskab SF Gruppen mistænkes for at have kanaliseret ud af landet til en hollandsk fond for at slippe for skat.

SF Gruppen, som bedst kan betegnes som en pengetank med en kapital på flere hundrede mio. kr., opstod efter ægtefællen Stener Færchs død og salget af familiens aktieposter i Skandinavisk Tobakskompagni.

Se også: Stenrig tobaks-familie omgærdet af skandaler og splid

Ved du noget, så kontakt os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller send mail til 1224@eb.dk.

Som Ekstra Bladet har afsløret, risikerer den 85-årige kvinde i værste fald fængsel, men det kan ifølge skatteadvokat og ekstern lektor i skatteret Torben Bagge tage lang tid, før det bliver afgjort, om politiet skal overtage efterforskningen.

Se også: Millioner op i røg: Grand Prix-vinder advarede tobaks-enke

Det er fire år siden, den uafhængige revisor første gang bemærkede, at noget var galt, og som Ekstra Bladet har afsløret, har flere rådgivere råbt højt om, at tingene skulle bringes i orden.

Artiklen fortsætter under billedet...

Tyge Trier ønsker ikke at vurdere alvorsgraden af sagen. Foto: Jens Panduro/Polfoto
Tyge Trier ønsker ikke at vurdere alvorsgraden af sagen. Foto: Jens Panduro/Polfoto
 

Tålegrænse: 250.000 kr.
At fru Færch, som hendes advokat påpeger, har en bugnende pengetank, stiller hende ikke anderledes i forhold til Skat:

- Der skal ikke ret meget til, før man begynder at diskutere fængselsstraf. Tommelfingerreglen er, at hvis de snupper mig i at lave sort arbejde for 500.000 kr., og jeg har en trækprocent på 50, så har jeg snydt med 250.000 kr. i skattebetalinger. Det er helt dernede, tålegrænsen går. I denne sag er man langt over de beløb, siger skatteadvokat Torben Bagge til Ekstra Bladet.

Se også: Ekspert: Skattesag er tobaksenkens ansvar

Ifølge Torben Bagge har Skat i SF Gruppens tilfælde sandsynligvis allerede gennemført en såkaldt forhøjelse – altså sendt en regning til selskabet på den ubetalte skat. Hvis selskabet er uenig, kan man klage til Landsskatteretten, hvor dokumentationen skal fremlægges.

Se også: Ny afsløring: Færch risikerer fængsel

Se også: Skat jagter stenrig tobaksenke

Det lugter
Bagge vurderer, at det sagen må ligge her, og at Tineke Færch har et dokumentationsproblem:

- Det burde være relativt banalt, for låner man så mange penge ud, burde man som långiver have styr på, hvem man har lånt pengene ud til, og hvem står bag den, man har lånt pengene ud til. Det lugter af, at man ikke kan få det ud af verden.

Hvor sagen står lige nu, er uvist, for Skat har tavshedspligt, og hverken Tineke Færch eller hendes advokat ønsker at kommentere sagen.

Derfor tager skattesager så lang tid

Skat afviser at kommentere den verserende sag, men har sendt Ekstra Bladet et overblik over, hvordan myndigheden normalt behandler en skattesag, og hvornår den bliver til en straffesag. 

’Der er således forskellige forhold, som kan påvirke sagsbehandlingstiden. Som nævnt afventer straffesagen i nogle tilfælde klagesagens behandling og eventuelt efterfølgende indbringelse af skattesagen for domstolene. Straffesager søges altid fremmet mest muligt. I sager, som ikke kan afsluttes med bøder hos Skat, skal straffesagen sendes videre til politiet og behandles ved byretten. Byrettens dom kan ankes til landsretten. Der kan derfor i nogle sager gå lang tid, fra sagen bliver rejst, til den finder sin endelige afslutning’, skriver Skat om proceduren.

Skat kan også nå frem til, at en skattesag og en straffesag kan køre parallelt:

’Såfremt det vurderes, at straffesagen ikke skal afvente skatte- og afgiftssagen, eller sagen ikke er påklaget, og der er de fornødne beviser, så beregner Skat unddragelsen, dvs. det beløb, der skal straffes for. Hvis der samlet er unddraget mere end 250.000 kr., og der er tale om forsæt til unddragelse, kan Skat ikke afslutte sagen administrativt, og denne sendes derfor til politiet. Hvis Skat kan afslutte sagen administrativt, men borgeren ikke ønsker dette, sendes sagen også til politiet. 

Rigsrevisionen var var i december ude med en kritik af Skatteankestyrelsen og Landsskatteretten af de lange sagsbehandlingstider:

- Det kan sagtens tage to-tre år at få sagen behandlet i Landsskatteretten. Det kunne sagtens passe ind i det mønster, at Skat måske har brugt et års tid på sagen (mod SF Gruppen ApS, red.) først, gennemført en forhøjelse, der er blevet påklaget, og så er det ikke afgjort, så der samlet er gået måske fire år, siger skatteadvokat og ekstern lektor i skatteret Torben Bagge.

Flyttefest i pengetank

Efter i årevis at have været eneansvarlig for sin pengetank foretog Tineke Færch før årsskiftet en række ændringer i SF-Gruppen ApS.

10. oktober 2016 bliver sønnen Erik Færch indsat som direktør.

30. december fratræder Tineke Færch som administrerende direktør og bliver i stedet formand for en bestyrelse.

Her sidder desuden hendes advokat Tyge Trier samt Petronella Adriana Maria Bos, der er Erik Færchs samleverske. Petronella Adriana Maria Bos er stifter af den hollandske fond, som SF-Gruppen ApS ifølge Skats mistanke ulovligt har lånt penge til.

Ifølge professor Bent Greve kan omorganiseringen af selskabet betyde flere ting:

- Det er ikke enkelt at gennemskue, men det tyder igen på, at man har forsøgt at undgå skatteregler og overføre værdier – og samtidig undgå at betale skat heraf.

 

1 af 2 Tyge Trier ønsker ikke at vurdere alvorsgraden af sagen. Foto: Jens Panduro/Polfoto
2 af 2 Tyge Trier (tv) er advokat for Tineke Færch, hvis selskab Skat mistænker for at have kanaliseret millioner ud af landet til en udenlandsk fond for at slippe for at betale skat. Advokaten blev før årsskiftet indsat som bestyrelsesmedlem i selskabet. Tineke Færchs søn Erik Færch indtrådte få måneder forinden som direktør. Han har gentagne gange tidligere givet instrukser om selskabets penge og overførsler til en hollandsk fond, som ifølge Ekstra Bladets oplysninger bl.a. har finansieret to lejligheder i Portugal til hans brug. Foto: Jens Panduro/Polfoto/Mikkel Møller Jørgensen
48 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere