Tøj-millionær tager pant i tv-koks millionvilla

Den nye medejer af restaurantkæden Lêlê, der i oktober gik konkurs, kan potentielt sætte selskabets frontfigur på gaden

Selvom kreditorer i konkursboet efter Lêlê-restauranterne står tilbage med et samlet krav på 9,7 millioner kroner, kører restuaranterne videre i et nyt selskab. Og kædens frontfigur, Anh Lê, bor stadig i sin millionvilla på Frederiksberg. Foto: Linda Johansen
Selvom kreditorer i konkursboet efter Lêlê-restauranterne står tilbage med et samlet krav på 9,7 millioner kroner, kører restuaranterne videre i et nyt selskab. Og kædens frontfigur, Anh Lê, bor stadig i sin millionvilla på Frederiksberg. Foto: Linda Johansen

Har du en god historie? TIP Ekstra Bladets erhvervsredaktion her.

Millionæren Per Ulrik Andersen, der blandt andet er medejer af tøjvirksomheden Samsøe & Samsøe, har ikke blot fået 50 procent af ejerskabet af restaurantkæden Lêlê efter en konkurs i oktober - han har også fået pant i stifter og frontfigur Anh Lês private millionvilla på Frederiksberg.

Det fremgår af Tinglysningen.

Per Ulrik Andersen har fået pant svarende til 2,85 millioner kroner i tv-kokkens villa, der har en offentlig vurdering på 7.844.000 kroner.

Anh Lê er blandt andet kendt for sin medvirken som kok i 'Go' Morgen Danmark' på TV2. Foto: Ritzau Scanpix Erhvervsnyheder - 8. nov. 2019 - kl. 05:22 Kræver 9,7 millioner efter tv-koks konkurs

Dermed kan tøj-millionæren, hvis betingelserne i pantebrevet ikke overholdes, tvinge tv-kokken til at sælge huset, såfremt hun ikke kan betale ham 2,85 millioner.

Artiklen fortsætter under billedet.

Anh Lê har været frontfigur for restaurantkæden, og er blandt andet kendt som kok i Go' Morgen Danmark. Foto: Ritzau Scanpix
Anh Lê har været frontfigur for restaurantkæden, og er blandt andet kendt som kok i Go' Morgen Danmark. Foto: Ritzau Scanpix
 

9,7 millioner
Lêlê-kæden blev begæret konkurs 15. oktober, og få dage efter, 29. oktober, blev pantet i Frederiksberg-villaen tinglyst.

Selvom kæden blev begæret konkurs, kører restauranterne dog videre som tidligere. Selskabets værdier blev nemlig solgt videre til et nyt selskab, hvor Per Ulrik Andersen altså ejer 50 procent.

Tilbage står kreditorerne med krav på 9,7 millioner kroner, fremgår det af en oversigt fra kurator over aktiver og passiver i konkursboet, som Ekstra Bladet er i besiddelse af.

I forbindelse med salget af aktiverne fra selskabet, fik Jyske Bank, der var restaurantkædens bank, indfriet pant i selskabets aktiver svarende til mindst tre millioner kroner.

Kurator har kun fundet værdier for 856.154 kroner i konkursboet efter Lêlê. Kreditorerne har samtidig rejst krav for hele 9,7 millioner kroner. Foto: Ritzau Scanpix Erhvervsnyheder - 10. nov. 2019 - kl. 18:01 Efter millionkonkurs: Tv-kok kræver 336.000 af tidligere direktør

Ifølge Tinglysningen havde banken ved konkursen dog ydermere sikkerhed i Anh Lês ejendom via en fuldmagt over selvsamme ejerpantebrev på 2,85 millioner kroner, som Per Ulrik Andersen nu har underpant i. Banken slettede sin fuldmagt 21. oktober.

Ville ud
Sletningen af fuldmagten tyder på, at bankens sikkerhed i ejendommen har indgået i handlen af den konkursramte restaurantkæde, mener Lars Wismann, direktør i Wismann Property Consult, der blandt andet rådgiver om investering i ejendomme.

- Det ser ud som om, at Per Ulrik Andersen har indgået en aftale med Jyske Bank om at indfri deres pant i virksomheden, mod til gengæld at overtage pantet i ejendommen på Frederiksberg.

- Jyske Bank har tilsyneladende ønsket at komme ud af selskabet så hurtigt som muligt, og har sandsynligvis valgt at 'sælge' pantet i selskabet til underpris ved også at lade pantet i ejendommen indgå i handlen, siger Lars Wismann.

Se også: Medie: Kendt kæde får heftig kritik - Social dumping af allerværste grad

Kurator Piya Mukherjee har ikke villet oplyse, præcis hvad Lêlês aktiver blev solgt videre til.

Men det fremgår af hendes opgørelse over aktiver og passiver, at Jyske Bank udover pant for tre millioner kroner havde pant i en andelslejlighed til erhverv på Østerbrogade 56 i København.

Værdien af pantet i andelen ønsker hun dog ikke at oplyse.

Over fem millioner
Herudover blev der i prisen indregnet, at selskabet skyldte sine medarbejdere 1,9 millioner kroner i form af blandt andet manglende løn, som det nye selskab forpligtede sig til at betale.

Overskuddet i konkursboet fra salget af aktiverne beløb sig i alt til 218.605 kroner.

Ud fra kurators opgørelse ser det altså ud til, at selskabets værdier er solgt for mindst fem millioner kroner, hvis man lægger de tre millioner kroner i virksomhedspant, 1,9 millioner kroner til medarbejderne samt 218.605 kroner i overskud sammen.

Anh Lê står i LêLê, der gik konkurs i midten af oktober for siden at genopstå. Arkivfoto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix Vagthund TV-kok tog ulovligt lån

Per Ulrik Andersen og Anh Lê vil gennem deres pressebureau heller ikke oplyse, præcis hvad aktiverne er handlet for, men der er ifølge deres PR-folk betalt mere end fem millioner.

Hverken Per Ulrik Andersen eller Anh Lê har ønsket at stille op til interview.

76 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere