Trods kæmpe underskud i kendisfirma: Direktøren lever i luksus

Mens ACT.Global over årene har lidt store milliontab, har direktør Carsten Jensen forsødet tilværelsen med en Porsche og dyre ejendomme

Carsten Jensen, direktør i ACT.Global. Foto: Ritzau Scanpix
Carsten Jensen, direktør i ACT.Global. Foto: Ritzau Scanpix

Kriseramte ACT.Global med blandt andre fodboldlegenden Henrik 'Store' Larsen i ejerkredsen har siden opstarten i 2013 haft et samlet underskud på hele 133 mio. kr. og undersøges for tiden af myndighederne.

Men Ekstra Bladet kan nu afsløre, at den økonomiske nedtur ikke er smittet af på stifter og direktør Carsten Jensen.

For i juni 2017 købte han sammen med en kvinde en stor villa i Dragør for 15,25 mio. kr., som for nylig blev vekslet til en herskabslejlighed på Frederiksberg til 14,5 mio. kr.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Ifølge oplysninger fra Boliga og Tingbogen købte Carsten Jensen og en kvinde i efteråret 2019 denne lejlighed på Frederiksberg for 14,5 mio. kr. Det giver parret i alt 270 kvadratmeter. Privatfoto
Ifølge oplysninger fra Boliga og Tingbogen købte Carsten Jensen og en kvinde i efteråret 2019 denne lejlighed på Frederiksberg for 14,5 mio. kr. Det giver parret i alt 270 kvadratmeter. Privatfoto
 

Det viser oplysninger fra Boliga og Tingbogen.

Derudover har direktøren ifølge flere kilder kørt rundt i en stor Porsche.

Ekstra Bladet har spurgt 57-årige Carsten Jensen, hvordan han trods det store underskud i ACT.Global har kunnet finansiere de dyre ejendomme. Men han er ikke vendt tilbage på henvendelsen.

Bekymret investor
ACT.Global har over årene hentet et stort millionbeløb fra op imod 200 forskellige investorer ved at sælge aktier. Blandt investorerne er Lagkagehuset-stifter Ole Kristoffersen og flere tidligere landsholdsspillere i fodbold.

Ifølge selskabets regnskaber er pengene fra investorerne blandt andet tiltænkt 'udvikling af produkter og køb af rettigheder'.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Carsten Jensens nye bolig ligger i denne store ejendom på Frederiksberg i København. Foto: Philip Davali
Carsten Jensens nye bolig ligger i denne store ejendom på Frederiksberg i København. Foto: Philip Davali
 

Men efter de seneste ugers mange kritiske historier om ACT.Global og direktøren er der nu blandt investorerne opstået en frygt for, at han har brugt nogle af pengene på de private ejendomme.

- Det er jo det, som man ikke kan lade være med at tænke, siger en investor i ACT.Global, som Ekstra Bladet har talt med. Vedkommende ønsker ikke at stå frem med navn af frygt for at skade sin investering.

Af regnskaberne fremgår det, at hverken direktøren eller andre ejere har trukket udbytte ud af selskabet.

Ekstra Bladet har i en mail foreholdt Carsten Jensen bekymringen fra investoren. Han har ikke svaret.

- Dybt useriøst
Og der er flere, som undrer sig over købene af de dyre ejendomme. Én af dem er Henning Borgersen, som tidligere var ansat i ACT.Global.

I 2016 stod han bag et krav på ca. 600.000 kr. mod selskabet Trendkeeper Holding, som ejer ACT.Global. Carsten Jensen er både direktør og største aktionær i Trendkeeper Holding.

I fogedretten erkendte Carsten Jensen, at Trendkeeper Holding ikke kunne betale gælden på 600.000 kr. Den kom således først ud af verden et år senere, viser dokumenter, som Ekstra Bladet er i besiddelse af.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Ifølge oplysninger fra Boliga og Tingbogen blev dette gule hus i Dragør solgt for 15,25 mio. kr. i sommeren 2017. Køberen var Carsten Jensen og en kvinde, der er regnskabsmedarbejder i ACT.Global. Foto: Philip Davali
Ifølge oplysninger fra Boliga og Tingbogen blev dette gule hus i Dragør solgt for 15,25 mio. kr. i sommeren 2017. Køberen var Carsten Jensen og en kvinde, der er regnskabsmedarbejder i ACT.Global. Foto: Philip Davali
 

Men i mellemtiden nåede ACT.Global-direktøren altså at købe huset i Dragør til mere end 15 mio. kr.

– Det hele er dybt useriøst. Carsten Jensen havde talt ACT.Global op til at være et verdensfirma, der solgte en masse produkter. Alligevel måtte vi vente og vente på at få vores penge. At han i mellemtiden har købt et kæmpe hus, gør absolut ikke sagen bedre, siger Henning Borgersen, der i dag driver et firma, som konkurrerer med ACT.Global.

Carsten Jensen har ikke svaret på Ekstra Bladets henvendelser om kritikken fra den tidligere ansatte.

79 kommentarer
Vis kommentarer