Trods protester: Topfolk i Danske Bank forgyldes

Bestyrelsen i Danske Bank kan se frem til at få meget mere i løn

Fem grunde til at vi er sure på bankerne. Video: Lasse Brøndal/Maya Westander

Selv om flere af de fremmødte aktionærer i dag på Danske Banks årlige ordinære generalforsamling var stærke modstandere af et lønhop til Danske Banks bestyrelse og mente, at det var udtryk for 'grådighed' og 'fråseri af aktionærernes penge' blev et betragteligt lønhop vedtaget.

Alene bestyrelsesformand Karsten Dybvad får løftet sit honorar med næsten 50 pct. fra 1. januar 2021. Han kan se frem til at få 1,2 mio. kr. mere i løn, oven i de 2.573.000 kr., han fik sidste år.

Dybvad kan se frem til at få 1,2 mio. kr. mere i løn, oven i de 2.573.000 kr., han fik sidste år.Foto: Jens Dresling / Ritzau Scanpix
Dybvad kan se frem til at få 1,2 mio. kr. mere i løn, oven i de 2.573.000 kr., han fik sidste år.Foto: Jens Dresling / Ritzau Scanpix
 

Dermed vil hans samlede honorar kunne komme op på 3.795.000 kr. i 2021, skriver Berlingske.

De menige medlemmer af bestyrelsen får hver især en stigning i lønnen, der fra 2021 stiger fra 537.500 kroner til 660.000 kroner årligt.

Baggrunden for forslaget for at sætte lønnen op er, at bestyrelsen mener, at det kræver en helt anden arbejdsindsats at sidde i en bankbestyrelse end tidligere. Derudover er det nødvendigt for at kunne tiltrække og fastholde kvalificere bestyrelsesmedlemmer, mener bestyrelsen.

'Kravene til bestyrelsens arbejde er skærpede, og arbejdet er i dag betydeligt mere omfattende, og det betyder at puljen af kandidater, der har de rette kompetencer og som har mod på og tid til at påtage sig opgaven, er tilsvarende mindre. Og det forhold er vi nødt til at adressere ved at ændre på bestyrelsens honorering,' sagde Karsten Dybvad forud for afstemningen.

321 kommentarer
Vis kommentarer