Tusindvis af ulovlige lån: Kun fem politianmeldelser på ét år

Selvom der hvert år bliver optaget tusindvis af ulovlige aktionærlån, så er det de færreste, der meldes til politiet af Erhvervsstyrelsen. I 2017 var kontrolniveauet 'uforklarligt' lavt

Peter Warnøe er en af dem, som har taget ulovlige aktionærlån i mange år. Han blev politianmeldt fornylig, da hans sag eksploderede i medierne. Foto: Ritzau Scanpix
Peter Warnøe er en af dem, som har taget ulovlige aktionærlån i mange år. Han blev politianmeldt fornylig, da hans sag eksploderede i medierne. Foto: Ritzau Scanpix

5644 aktionærlån, hvoraf langt de fleste har været ulovlige, blev i 2017 registreret af Erhvervsstyrelsen.

Alligevel sendte styrelsen kun fem anmeldelser af sted til politiet samme år.

De fem politianmeldelser var resultatet af 21 såkaldte kontrolsager, som Erhvervsstyrelsen indledte for at sikre, at der ikke var blevet trukket penge ud af selskaberne - uden Skat havde fået sin del.

Det viser en aktindsigt hos Erhvervsstyrelsen.

Året skiller sig markant ud, da der både i årene før og efter har været registreret flere kontrolsager og politianmeldelser.

5 trin: Forstå ulovligt aktionærlån

1. En person ejer enten helt eller delvist et firma. Han vil gerne trække en million ud til sig selv.

2. Hvis han skal følge loven, så udbetaler han pengene som løn eller udlodder det som udbytte ved en generalforsamling. Dermed får Skat også sin del.

3. Men i stedet udbetaler han pengene direkte til sig selv og slipper dermed for at betale skat.

4. Hvis firmaet efterfølgende går konkurs, kan det samtidig være meget svært for kreditorerne at få det ulovlige aktionærlån tilbagebetalt.

5. Hvis en revisor gennemgår firmaets regnskab har han pligt til at anmærke det ulovlige lån. I de fleste tilfælde undersøger Erhvervsstyrelsen dog ikke sagen nærmere.

'Uforklarligt'
De få sager om kontrol vækker undren hos Per Nikolaj Bukh, professor ved Institut for Økonomi og Ledelse ved Aalborg Universitet.

- Det virker helt uforklarligt. Når man nu ved, at der er politisk og samfundsmæssig bevågenhed på det her, og man samtidig ved, at der er stor mulighed for at omgå reglerne på det her område, som er så vigtigt. Det har været en dårlig prioritering, siger han.

Mulighederne for at snyde er ganske gode, og det kan dreje sig om store beløb, fortæller han.

- Det er et område, hvor der i princippet kan svindles i ret stor skala. Hvis man tager ti millioner ud til sig selv i form af et lån til nulrente, så kan du unddrage dig skat. For du kan ikke få adgang til de 10 millioner kroner i din virksomhed til at købe skihytte for, uden at du tager det ud til, hvad der svarer til topskattesats. På den måde (ved et ulovligt aktionærlån, red.) kan du altså få dobbelt så mange skihytter for pengene, siger Per Nikolaj Bukh.

To gange inden for de seneste fire år har Erhvervsstyrelsen politianmeldt musikeren Tim Christensen for at have optaget ulovlige aktionærlån. Foto: Jonas Olufson Erhvervsnyheder - 17. feb. 2020 - kl. 08:43 Tim Christensen politianmeldt for anden gang

Erhvervsnyheder - 28. feb. 2020 - kl. 20:13 Milliardærklub-medlem politianmeldt efter ulovlige millionlån

De fleste er ulovlige
Erhvervsstyrelsen kan ud af de 5644 aktionærlån ikke oplyse, hvor mange som var ulovlige. Men på sin hjemmeside skriver styrelsen, at aktionærlån generelt 'i langt de fleste tilfælde' er ulovlige.

Selvom antallet af kontrolsager i årene før og efter 2017 var markant højere, var det stadig en relativt mindre del af lånene, som blev undersøgt.

Eksempelvis var der i 2016 registreret 669 kontrolsager på baggrund af 5565 lån. Og i 2018 var der 1311 sager ud af 5449 lån. Det medførte henholdsvis 240 og 146 politianmeldelser.

Nyt fokus
Erhvervsstyrelsen har da også erkendt, at man ikke haft et stort nok fokus på området. I efteråret 2019 proklamerede man, at det skulle prioriteres i højere grad. Tallene for årsværk - altså antallet af fuldtidsansatte - viser da også, at man ikke har brugt mange resurser i perioden op til.

I 2017 var årsværket således kun på 1,3. I 2019 er det steget til 3,7.

- Det er meget begrænset, hvad man med 1-2-3 årsværk kan nå at sagsbehandle, når man skal lave en del manuelt. Det er en meget lille kontrolindsats, siger Per Nikolai Bukh.

Foto: Linda Johansen, Mogens Flindt, Klavs Bo Christensen, Per Arnesen. Redigering: Kristian Hansen Plus Her er de kendte med ulovlige lån

Erhvervsstyrelsen: Det var et særligt år

Ekstra Bladet har interviewet tilsynschefen hos Erhvervsstyrelsen, Lykke Skødt.

- Hvorfor var der så få kontrolsager og politianmeldelser i 2017?

- 2017 var i kontrolmæssig sammenhæng med ulovlige aktionærlån et helt særligt år. I 2017 kom der nemlig en lovændring, der gjorde det muligt at lovliggøre en del eksisterende kapitalejerlån. Så i 2017 fokuserede vi derfor på de gamle lån, der kunne lovliggøres, og det er baggrunden for, at vi startede relativt få nye sager op.

- Dertil kommer, at vi efterfølgende de seneste år har fået flere resurser til det her område.

- Men burde der ikke stadig være mere end 21 kontrolsager og 5 politianmeldelser. Årsværket har jo også været ekstraordinært lavt i 2017?

- Som jeg sagde før, har det været et særligt år. Derfor har hovedfokus været på at behandle de her sager, som blev sat i bero ved udgangen af det foregående år. Som jeg også nævnte, så har vi fået flere resurser til vores kontrol. Det afspejler sig også i tallene for 2018 og 2019.

- Men selvom det har været et specielt år, er det så godt nok med så få sager?

- Jeg må vende tilbage igen til at sige, at det har været et særligt år, hvor vores fokus har været på de her sager. Der blev sat i bero. Og så at vi jo rent faktisk har styrket kontrollen efterfølgende. Og det afspejler sig jo også i tallene.

- Så er det vel heller ikke godt nok, når I anerkender, at I bliver nødt til at bruge flere resurser?

- Vi har i hvert fald fået flere resurser til at styrke kontrollen.

10 kommentarer
Vis kommentarer